Bevilling fra VILLUM FONDEN sikrer vigtig arbejdsro for professor Søren Hauberg, der kigger ind bag kulisserne i kunstig intelligens.
Mens anvendelsen af kunstig intelligens vinder frem overalt, ved vi stadig ikke præcis, hvordan den kunstige intelligens arbejder. Men professor Søren Hauberg fra sektionen Kognitive Systems på DTU Compute er på sporet af det. Og med en bevilling på næsten fire millioner kroner kan han og hans team fortsætte arbejdet de næste tre år.
Sammen med tre andre forskere har Søren Hauberg modtaget en såkaldt tillægsbevilling til Villum Young Investigator(YIP)-programmet.
VILLUM FONDEN skriver i sin begrundelse, at de fire forskere - hvoraf tre kommer fra DTU - alle har ’vist deres evner som forskningsledere og får nu hver en YIP+bevilling på næsten 4 mio. kr., der skal være med til at sikre en stabil forskerkarriere’.
Søren Hauberg er en glad professor:
”Det er så fantastisk at få denne bevilling fra VILLUM FONDEN. For det første, fordi komiteen, som jo består af nogle af landets dygtigste forskere, har kigget på mit arbejde og sagt, ’det går da meget godt’. Det kan man jo godt blive lidt rørt over. Og for det andet fordi det giver mig mulighed for at holde dampen oppe på et projekt, som er vildt spændende.”
Grundforskning er forudsætningen
I forskningsprojektet ’Learning from learned representations' udvikler Søren Hauberg geometriske værktøjer til at forstå kunstige intelligens bedre:
"Projektet er derfor i allerhøjeste grad grundforskning, og det er ganske enkelt fantastisk, at vi har private fonde, som ser værdi i at støtte den slags arbejde."
Søren Hauberg, professor på DTU Compute
”I al sin enkelthed går projektet ud på at sætte enheder på de mellemregninger, som foretages i kunstig intelligens. Det er på mange måde ganske banalt. Når vi kigger ind bag kulisserne i et kunstig intelligent system, så er den analyserede data omdannet til en serie tal, som det umiddelbart at svært for os mennesker at finde hoved og hale i. Det gør det svært at forstå, hvad systemet egentlig foretager sig. Dette projekt bygger værktøjer til at sætte enheder på de tal, som findes bag kulissen. Det er ud fra tankegangen at det trods alt er lettere at forstå ’100 cm’, ’100 kr.’ osv,, fremfor bare ’100’.”
”Når vi så er i stand til at sætte enheder på den kunstige intelligens' mellemregninger, betyder det ikke, at vi så pludselig forstår, alt hvad den foretager sig. Men jeg vil vove at påstå, at det er en forudsætning for, at vi nogensinde skal komme til at forstå det. Projektet er derfor i allerhøjeste grad grundforskning, og det er ganske enkelt fantastisk, at vi har private fonde, som ser værdi i at støtte den slags arbejde,” siger Søren Hauberg.
Vigtigt at kigge ind i hjernen på AI
AI vinder dag for dag større indpas i samfundet, og derfor er man som samfund også nødt til at vide, hvad der foregår, mener Søren Hauberg.
”Vi må forholde os til det åbenbare faktum, at kunstig intelligens kommer til at spille en større og større rolle i samfundet. Både i systemer vi borgere direkte interagere med, men også til beslutningsprocesser, som foregår, uden vi nødvendigvis er opmærksom derpå. Det skaber fantastiske muligheder, men også helt åbenlyse udfordringer, da vi ofte ikke forstår, hvordan den kunstige intelligens ræsonnerer. Mit arbejde er en del af et langt sejt træk mod at skabe forståelse. Det skaber et elementært fundament for, at vi kan åbne den forståelse en dag.”
Bevillingen fra VILLUM FONDEN gør det muligt for Søren at ansætte en ph.d.-studerende og en postdoc.