Når vi hører nogen sige ’This music is the shit’, forstår de fleste mennesker, at musikken er helt vildt god. Men sådan har det ikke altid været for algoritmer. Hvor mange algoritmer tidligere opfattede det som negativt, når der stod ’shit’, har forskere de sidste tre år trænet en algoritme i at fange brugen af slang. Når den i dag møder formuleringen ’the shit’, kan den godt regne ud, at der er sarkasme i tekstbeskeden. Det kan den, fordi beskederne slutter med forskellige emojis.
"Hvis vi skal have håb om mere samarbejde mellem algoritmer og mennnesker, er det essentielt, at algoritmerne kan forstå vores leg med sproget i form af f.eks. sarkasme og slang"
Bjarke Felbo, bidragsyder til DeepMoji
Algoritmen er nemlig trænet i at analysere, hvordan udvalgte emojis er blevet brugt i over en milliard Twitter-opdateringer. Dermed ved den, hvornår vi f.eks. er vrede eller begejstrede. I dag er den blevet så god til sit job, at flere store internationale firmaer bruger den såkaldte DeepMoji til at hjælpe deres kundeserviceagenter til at forstå, hvis kunderne er sarkastiske. Det er med til at gøre deres kundeserviceagenter mere opmærksomme på kundens følelser og derigennem yde en bedre kundeservice.
”Der er mange nuancer i menneskelig kommunikation, og det kan kræve en utrolig forståelse for konteksten at afkode disse nuancer. Det er DeepMojis forståelse af konteksten og evnen til at detektere de mere subtile følelser, der virkelig kan revolutionere computeres måde at forstå menneskelig kommunikation,” siger Bjarke Felbo.
Hjælper med at udtrykke følelser
Han er tidligere DTU-studerende og har sammen med professor Sune Lehmann fra DTU Compute medvirket til at udvikle algoritmen, der ligger bag DeepMoji.
Ifølge Bjarke Felbo er potentialet for DeepMojis stort. Han fortæller, at GIF-søgemaskinerne, der hjælper med at finde animerede billeder eller grafik på nettet, bl.a. bruger DeepMoji til at fortolke det følelsesmæssige indhold af den tekst, vi skriver på sociale medier. Det hjælper hver dag millioner af mennesker med at finde den rette GIF til at udtrykke deres følelser.
Også den internationale organisation It Gets Better Project bruger algoritmen. Her bliver den brugt til at hjælpe tusindvis af unge med depression og selvmordstanker. Med DeepMoji får organisationen hjælp til at udvælge kritiske henvendelser fra unge, der f.eks. skriver ind med akutte selvmordstanker på en online chathotline. Dermed sikrer de, at de, der har mest behov for hjælp, får det med det samme.
”Vi ser, at computere og algoritmer er ved at blive en mere integreret del af vores samfund. Hvis vi skal have håb om mere samarbejde imellem algoritmer og mennesker, så er det essentielt, at algoritmerne kan forstå vores leg med sproget i form af f.eks. sarkasme og slang,” siger Bjarke Felbo.
Prøv algoritmen her: https://deepmoji.mit.edu/