EMBRACE 2014

VM i fremtidens energiskabende bolig

fredag 11 jul 14
|
Studerende fra DTU Compute kæmper for Danmark i den internationale konkurrence Solar Decathlon Europe i Paris og har designet et hus, der producerer 240 procent mere energi, end det bruger. De studerende konkurrerer med 18 lande om, hvem der kan designe, bygge og udvikle det mest energivenlige hus drevet af solens stråler.

EMBRACE - fremtidens smarte bolig

Bidraget fra DTU hedder EMBRACE og er en bolig designet til 2-3 personer. Ideen er at skabe en billig og smart energiplus-bolig, som samtidig kan hjælpe på boligmanglen i København. Dette vil teamet fra DTU afhjælpe ved at bygge boliger og fællesarealer oven på huse, som fx skal renoveres. Den eksisterende bygning overdækkes af et stort transparent skjold, hvor der integreres solceller og solpaneler.  - Vores hus producerer 240 procent mere energi end det forbruger. Tanken er, at den overskydende strøm videreføres til værtsbygningen (den bygning EMBRACE bygges på, red.), som på den måde får billig strøm i stikkontakten, fortæller Patrick Olesen fra DTU Compute (Kilde: Erhvervs- og interesseorganisationen Dansk Energi.)

Indtil videre har team-DTU blandt andet opnået en fjerdeplads i kategorien Urban Design, Transportation & Affordability.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.