Foto Simon Fulgø

Intelligent alarmsystem hjælper patienter med covid-19

onsdag 06 jan 21
|

Kontakt

Helge Bjarup Dissing Sørensen
Gruppeleder, Lektor MSK, Ph.D.
DTU Sundhedsteknologi
45 25 52 44

En gruppe forskere fra DTU Sundhedsteknologi har i samarbejde med Rigshospitalet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital udviklet et system med trådløs overvågning af patienter, som nu bredes ud på hele landets hospitaler.

Et nyt kunstig intelligens-system med trådløs døgnovervågning af patienter vil gøre det nemmere for landets hospitaler at holde øje med, om tilstanden hos patienter med covid-19 pludselig bliver forværret. I første omgang er det ved at blive taget i brug på Rigshospitalet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Men Danske Regioner har bevilget penge til op mod 250 enheder af systemet, så det kan aflaste personalet på sengeafdelinger i hele landet og sikre, at patienterne får den bedst mulige hjælp.

Systemet bærer navnet WARD (Wireless Assessment of Respiratory and circulatory Distress) og er designet og testet af forskningsleder Helge B.D. Sørensen og hans forskergruppe ved DTU Sundhedsteknologi i samarbejde med lægelige eksperter og forskere fra Rigshospitalet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Systemet blev færdigudviklet og testet på 100 patienter under første bølge af coronapandemien i foråret.

Forskerne har designet videnbaserede algoritmer, der i real-time kan følge udviklingen i tilstanden hos den enkelte patient og slå alarm, når der sker kritisk sygdomsudvikling. Systemet kan blive et vigtigt redskab i kampen mod covid-19, men også til kritisk syge som helhed, forklarer Eske Kvanner Aasvang, som er forskningsansvarlig overlæge ved Anæstesiafdelingen på Rigshospitalet og en af udviklerne af WARD.

”En erfaren læge kan typisk godt vurdere, hvornår en patients tilstand forværres, men midt i en pandemi mangler der ofte både læger og sygeplejersker til at holde øje alle døgnets timer. Vi bruger derfor nu vores trådløse alarmsystem, så sygeplejersker automatisk bliver kontaktet på deres dedikerede telefoner med alarmer, hvis den kunstige intelligens har vurderet, at en patient er i en kritisk nok tilstand. Der er et kæmpe potentiale i videnbaserede systemer, der udnytter trådløse sensorer, og vi tror på, at koblingen til kunstig intelligens i et system som vores kan redde mange menneskeliv, fordi vi kan opdage forværringer meget tidligt,” siger han.

Sensorer og algoritmer

WARD-systemet består af små sensorer, der placeres på patienten, og en mobil enhed, der sender rådata til en større computer i skyen. Her arbejder algoritmerne og lærer ustandseligt, så de løbende kan afsløre de mindste tegn på, at sygdommen forværres, og slå alarm. Samtidig sørger systemet for at sortere irrelevante udsving fra for ikke at alarmere personalet unødigt.

Af ressourcemæssige årsager måler man i dag kun manuelt få gange i døgnet på indlagte højrisikopatienter, herunder patienter med covid-19. Det nye overvågningssystem giver tryghed og sørger for effektivt tilsyn med patienterne døgnet rundt - også for personale, der mangler erfaring med at tilse patienter med covid-19.

Samarbejde er essentielt

Det tætte samarbejde med lægerne på de tre hospitaler er ifølge lektor og forskningsleder Helge B.D. Sørensen hele grundlaget for, at forskningen kan blive en succes.
”Vi har bedt læger om at beskrive, hvordan de analyserer patienternes signaler og finder komplikationer ud fra disse. Derefter har vi opfundet videnbaserede matematiske modeller, der automatisk estimerer disse komplikationer og tidlige biomarkører for dem. Systemet videresender alarmer baseret på estimeringer af komplikationerne,” forklarer han.

”Et godt eksempel på samarbejdet ser vi lige nu, hvor sygeplejersker og læger vurderer og stiller krav til, hvordan WARD-systemets brugergrænseflade på mobiltelefonerne skal se ud. Vi har givet dem frie hænder til at ønske designet, som de vil have det, fordi vi skal sikre, at de vil bruge systemet.”

WARD-projektet blev oprindelig udviklet til at kunne observere blandt andet kredsløb og vejrtrækning efter store kræftoperationer eller indlæggelse for højrisiko-patienter med svær medicinsk sygdom som kræft og KOL i akut forværring. Da coronapandemien brød ud, var det oplagt for forskerne at teste systemet til patienter med covid-19, og de fik støtte til projektet fra bl.a. Novo Nordisk Fonden og Danske Regioner.

WARD vil fortsætte som et forskningsprojekt, og indlagte patienter med covid-19 vil blive tilbudt at være med i forsøget. Forskerne skal samtidig inkludere kirurgiske og medicinske patienter i de videre forsøg.

Store bevillinger til WARD-projektet

WARD-projektet er tidligere støttet med mere end 18 mio. kr. af Innovationsfonden og en række midler fra Kræftens Bekæmpelse, Radiometer, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Rigshospitalet, DTU Sundhedsteknologi, Isansys samt A.P. Møller Fonden. 

I foråret modtog forskerne bag en forskningsbevilling på 3,9 mio. kr. fra Novo Nordisk Fondens akutpulje til at udbygge og teste systemet hos patienter med COVID-19.

Danske Regioner og virksomheden Radiometer støtter projektet med yderligere 5,5 mio. kr., primært til indkøb af de alarmenheder, som skal bruges på hospitalerne.

 

Sign up for Heartbeat - DTU Health Tech*s newsletter:

Easy subscription

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.