Martin Brynskov, CitCom.ai TEF leder og koordinator, Director, DTU Connecting Communities Centre, seniorforsker for DTU Compute. Foto: Hanne Kokkegaard

EU lancerer kæmpe satsning på ansvarlig brug af kunstig intelligens i Danmark

tirsdag 20 jun 23

Kontakt

Martin Brynskov
Seniorforsker
DTU Compute
30 68 04 24

AI & Robotics Test Facilities Launch Event June 27, 2023

  • Joint launch event of the four European artificial intelligence TEF's (Testing Experimental Facilities) for Health, Agrifood, Manufacturing and Smart Cities & Communities.
  • TEFs are specialised large-scale reference sites open to all European technology providers to test state-of-the art AI solutions including both soft-and hardware products and services, e.g. robotics, in real-world environments.
  • Sign up for Launch Event June 27, 2023
  • Deadline June 21, 2023.
Danmark er den 27. juni vært for lanceringen af kæmpe EU-satsning på ansvarlig brug af kunstig intelligens (AI). Med en ny milliard-investering bliver det muligt at teste løsninger med kunstig intelligens, inden de tages i brug, på testfaciliteter i bl.a. Danmark.

Med et budget på 1,65 mia. kr. ønsker Europa-Kommissionen og en lang række lande, herunder Danmark, at påvirke brugen af kunstig intelligens (AI), så teknologien anvendes på en ansvarlig måde. Nu lanceres så de første europæiske test-faciliteter (TEF’er) for AI, hvor virksomheder i EU nemt og effektivt kan få adgang til at teste deres AI-baserede produkter inden for f.eks. sundhed, produktion, landbrug, mobilitet og energi. DTU – Danmarks Tekniske Universitet er koordinator for én af TEF’erne; CitCom.ai.

Den fælles europæiske lancering finder sted den 27. juni hos DI i Industriens Hus i København.

”Med det her EU-initiativ får vi skabt et fast track for danske AI-virksomheder, så de hurtigt kan nå markedet med deres produkter og samtidig leve op til EU-krav om ansvarlighed og etik. Hermed har danske virksomheder en stærk pakke i forhold til at kunne konkurrere med virksomheder globalt,” siger Andreas Holbak Espersen, fungerende branchedirektør i DI Digital.

Økosystem hvor vi lærer af hinanden

DI Digital, som er Dansk Industris branche for tech-virksomheder, er sammen med DTU og erhvervsklyngen for bygge og anlæg We Build Denmark partnerne bag testfaciliteterne i Danmark.

En del af indsatsen er målrettet AI-produkter til smart cities og det offentlige rum: CitCom.ai, der har et særskilt budget på 300 mio. kr. Selvom CitCom.ai er dansk ledet med DTU som koordinator, er det en ægte EU-indsats med deltagelse af partnere og testfaciliteter fra de fleste lande i EU.

”Vi har fået de bedste europæiske partnere, der har en stor viden og erfaring inden for ansvarlig og nyttig AI. Gennem mange års samarbejde i EU har vi fået etableret viden, der kan matche andre globale regioner, og skabt et økosystem, hvor vi lærer meget hurtigt af hinanden,” siger Martin Brynskov, leder og koordinator af CitCom.ai og seniorforsker på DTU Compute.

Gennemafprøvede og sikre produkter med AI

CitCom.ai skal blandt andet give kommuner, regioner, nationale myndigheder med flere en ekstra sikkerhed for at kunne indkøbe produkter, der både er teknologisk cutting edge, og samtidig gennemafprøvet og sikre.

”Med CitCom.ai vil vi gerne bygge bro mellem leverandører og kunder, så vi også kan fremme, at vi får AI-baserede produkter, der faktisk efterspørges i kommunerne,” siger Jacob Lundgaard, We Build Denmark.

Digitaliseringsminister Marie Bjerre er hovedtaler ved lanceringen den 27. juni, og herefter vil repræsentanter fra EU-Kommissionen og de fire forskellige TEF’er give oplæg.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.