Danskerne lever stadig længere, og det kan udfordre sundhedsvæsenet fremadrettet. En fremskrivning, som DTU, KU og Videns- og forskningscenter for multisygdom og kronisk sygdom har lavet af den danske befolknings sygdomstilstand, viser, at den enkelte patient får stadig flere sygdomme. Alene antallet af patienter med kronisk hjertesygdom forventes at stige med 33 procent frem mod 2050, hvis vi ikke gør noget.
Danskerne kan forvente at leve længere; tal fra Danmarks Statistik viser, at den forventede levetid for nyfødte er steget med knap to måneder om året de sidste 50 år. Men den fine gevinst i levetid betyder også, at danskerne får flere sygdomme. Det kan derfor blive en udfordring at veksle den ekstra levetid til ekstra gode leveår.
Allerede i dag er sundhedsvæsenet under pres på grund af mangel på sundhedspersonale og sengepladser. Nu viser en ny rapport, at det kan blive meget værre, hvis ikke regioner og kommuner tænker på nye måder at forebygge og behandle kroniske sygdomme på. En fremskrivning baseret på et omfattende datamateriale viser, at der frem mod 2050 bliver mange flere patienter med 2,3,4,5 og 6 kroniske sygdomme. I dag ligger forekomsten af multisygdom, hvor samme patient har to eller flere kroniske sygdomme, på mellem 21-37 % i den danske befolkning afhængigt af region. Forekomsten forventes at stige med cirka 1,4 % om året de næste 10 år.
Såfremt der ikke gøres noget, og igangværende tiltag til forbedring af folkesundheden såsom sund aldring ikke slår an, vil antallet af patienter med kronisk hjertesygdom i 2050 være forøget med 33%. At netop kronisk hjertesygdom i fremtiden ser ud til at få stor betydning for presset på sundhedsvæsenet skyldes formentligt, at man ikke i samme omfang som med øvrige alvorlige sygdomme dør af en hjertesygdom, men lever med den op i en høj alder, konkluderer forskerne. For cancer forventes stigningen at ligge på 19%, KOL på 18%, slidgigt på 17% og diabetes på 16%. De store fremskrivninger for de kroniske sygdomme skyldes samtidig en befolkningstilvækst.
Rapporten er udarbejdet for Danske Regioner og skrevet af lektor og datascientist Anders Stockmarr fra DTU Compute og Anne Frølich, klinisk professor på Københavns Universitet og centerleder af Videns- og forskningscenter for multisygdom og kronisk sygdom ved Slagelse Sygehus.
”Der er jo faktisk tale om en succeshistorie for sundhedsvæsenet, at vi lever stadig længere. Resultaterne er væsentlige i forhold til planlægning af hvilke specialer og kapaciteten af disse, der vil være behov for over de kommende år. Vores fremskrivninger viser, at mens der i 2022 var cirka 1,2 millioner multisyge i Danmark, svarende til 26% af befolkningen, forventer vi, at dette tal i 2050 er steget med knap 300.000 til 1,5 millioner, såfremt der ikke tages tiltag til forbedring af befolkningens sundhed, siger Anders Stockmarr og suppleres af Anne Frølich:
”Desværre udgør multisygdom en byrde for den enkelte patient med nedsat sundhedsrelateret livskvalitet, ofte reduceret fysisk formåen, og øger risikoen for hospitalsindlæggelser samt tidlig død. Multisygdom udgør desuden en substantiel økonomisk byrde for både sundhedsvæsenet og for samfundet, hvis vi ikke begynder at tænke anderledes og indrette vores sundhedssystem på en måde, så vi kan forebygge udviklingen af multisygdom.”
Tal for alle danskere over 18 år
Forskerne har benyttet en ny måde til at opgøre tallene på og lave fremskrivningen. Forskerne har anvendt registeroplysninger, som ikke kun inkluderer hospitalsindlæggelser, men også medicinforbrug og oplysninger fra en række andre registre for samtlige danskere over 18 år.
Fremskrivningen er baseret på udviklingen i tallene fra 2005 og 2015, hvor sundhedsvæsenet er sammenligneligt, så en stigning ikke ville kunne forklares med øget fokus på diagnosticering af sygdomme.
"Der er jo faktisk tale om en succeshistorie for sundhedsvæsenet, at vi lever stadig længere. Resultaterne er væsentlige i forhold til planlægning af hvilke specialer og kapaciteten af disse, der vil være behov for over de kommende år. Vores fremskrivninger viser, at mens der i 2022 var cirka 1,2 millioner multisyge i Danmark, svarende til 26% af befolkningen, forventer vi, at dette tal i 2050 er steget med knap 300.000 til 1,5 millioner, såfremt der ikke tages tiltag til forbedring af befolkningens sundhed."
Lektor på DTU Compute Anders Stockmarr
Særligt tre regioner - Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland - træder frem med en større forekomst af multisygdom, som relaterer sig til disses regioners befolkningssammensætning med en ældre befolkning, flere kvinder og generelt lavere uddannelsesniveau.
Unikt overblik over sygdomsmønstre
Rapporten beskriver derudover en vigtig sammenhæng mellem typiske sygdomsmønstre for multisyge patienter og social ulighed.
Her identificerer forskerne fem såkaldt sygdomsclustre med kroniske sygdomme, der ofte hænger sammen. Clustrene repræsenterer arketyper af borgere med bestemte karakteristika beskrevet ved diagnosesammensætninger. Ud fra det kan man aflede andre kendetegn for disse arketyper som uddannelsesniveau, alder, frekvens af køn, beskæftigelsesgrad, pension og forbrug af sundhedsydelser.
Forskerne har også haft mulighed for at dykke ned i tallene på for de enkelte kommuner. De viser, at selv om en region på landsplan har færre multisyge med alvorlige kroniske sygdomme end andre regioner, kan der være stor forskel på sundhed kommunerne imellem. Kommuner med en høj andel af borgere med en videregående uddannelse vil have en tendens til at have færre med alvorlige kroniske sygdomme, mens kommuner med en lav andel af borgere med videregående uddannelse typisk vil få flere borgere med alvorlige kroniske sygdomme.
Rapporten kaster dermed et nyt lys over sammenhængen mellem kroniske sygdomme, og hvilken betydning forekomsten af flere samtidige sygdomme vil få for borgerne, sundhedsvæsenet og samfundet generelt, hvis man ikke sætter ind med forebyggelse.
Understøtte kliniske guidelines
Almindeligvis vil patienter med flere kroniske sygdomme modtage sundhedsydelser flere steder i sundhedsvæsenet; det vil sige hos egen læge, i sygehusambulatorier og måske også i kommunen. Det kan føre til fragmenterede behandlingsforløb, hvor hverken behandlere eller patienten har et samlet overblik over sygdommene og disses behandlinger.
Den nye viden om de fem sygdomsclustre i den danske befolkning med multisygdom kan muligvis understøtte udvikling af kliniske guidelines, der retter sig mod behandling af patienter, der lider af flere af de store kroniske sygdomme.
”Dette vil potentielt kunne fremme en bredere samlet medicinsk behandling af multisyge patienter og forenkle og forbedre patienternes personlige medicinering. Derudover kan den nye viden om de fem sygdomsclustre muligvis også underbygge organisering af de sundhedsfaglige indsatser i hospitaler, almen praksis og kommuner,” siger forskerne.
Herunder kan man se udvalgte figurer fra rapporten: Multisygdom i Danmark - Sygdomsclustre og social ulighed, Videns- og forskningscenter for multisygdom og kronisk sygdom, 2022:
Figur 1B. Udviklingen i antal kroniske sygdomme fra 0 til 6+ kroniske sygdomme fra år 2005 til 2015 for hele landet og de fem regioner. Mariager Kommune er i 2005 regnet med under Region Nordjylland.
Figur 3. Stigning i procent for 5 udvalgte kroniske sygdomme (kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), diabetes, kronisk hjertesygdom, slidgigt og cancer) samt multisygdom ved sygdomsfremskrivning, fra 2022 og frem til 2060.
Figur 4. Antal sygdomme efter uddannelsesniveau. Angivet i ingen, kort, mellem og lang uddannelse.
Cluster Diabetes - diabetes og ingen kronisk hjertesygdom: Cluster Diabetes er overrepræsenteret i Region Sjælland, Region Hovedstaden og marginalt i Region Nordjylland. Det giver en klar geografisk separation mellem øst og vest, som afbildet i Figur 14.
