Foto Joachim Rode

”Det vigtigste er at bidrage til samfundet”

mandag 04 mar 19

Kontakt

Xiaolin Hou
professor
DTU Nutech
46 77 53 57

Blå bog

Xiaolin Hou er 52 år og bor i Valby med sin kone, der også er kineser. De har en søn på 27 og en datter på 13 år.

2013 – Professor ved DTU Nutech
2007: Seniorforsker ved DTU Nutech
2003: Medlem af European Association for Chemical and Molecular Sciences, Nuclear and Radiochemistry division
2003: Seniorforsker ved Forskningscenter Risø
2002: Medlem af bestyrelsen for International Nuclear Chemistry Society
1998: Postdoc ved Forskningscenter Risø
1995 – 1997: Ph.d.-studier ved Chinese Academy of Sciences
1991 – 1995: Forskningsassistent ved China Institute of Atomic Energy
1988 – 1991: Kandidatstudier ved China Institute of Atomic Energy
1984 – 1988: Bachelorstudier ved Northwest University, China


Kolleger i DTU Nutech karakteriserer Xiaolin Hou som en enormt dygtig kemiker med en fantastisk arbejdsevne. Nu bliver han hædret med verdens fornemste anerkendelse inden for nuklear kemi, Hevesy Medal Award.

5. maj bliver noget af en mærkedag for Xiaolin Hou. Der skal han nemlig på scenen ved en stor konference i Budapest for at modtage den højeste anerkendelse fra det videnskabelige samfund inden for radioanalyse og nuklear kemi, Hevesy Medal Award. En medalje indstiftet til minde om George de Hevesy, som modtog Nobelprisen i 1943, og som i øvrigt arbejdede tæt sammen med Niels Bohr i København.

Xiaolin Hou er 52 år og den til dato yngste modtager af prisen. Af de tidligere 42 modtagere var den yngste 60, og prisen gives normalt for en livslang indsats, så Xiaolins første reaktion på nomineringen var: ”Så gammel er jeg da ikke.”
Selvfølgelig er han stolt og glad over at modtage prisen, men det er vigtigt for ham ikke at tænke på den som en afsluttende krone på karrieren. Han tager gerne 20 år mere i videnskabens og samfundets tjeneste.

”Jeg stræber stadig efter at blive bedre og gøre mere. Det giver mig energi at tænke sådan. Hvis jeg sagde: ’Nu er jeg god nok’, ville livet ikke være så interessant mere,” siger Xiaolin og ler hjerteligt.
Verdenskendt

Listen over Xiaolins videnskabelige meritter er lang, men spørger man ham, hvad han er mest stolt af, svarer han beskedent: ”Øh jo, der er da et par af dem, som har bidraget med noget godt til samfundet.”

Han har blandt andet siden 2001 udviklet en række analytiske metoder til bestemmelse af lavaktive isotoper i miljøet.

”Med disse metoder kan man lave præcise målinger ud fra ganske små luft- eller vandprøver. Målemetoderne er nemme at bruge og kræver ikke giftige kemikalier som tidligere metoder. Vi har også automatiseret processen, så man bare kan sætte apparatet i gang og gå hjem, og når man kommer om morgenen, er resultatet klar,” smiler han.

Nu kan man måske undre sig over, at disse metoder netop skulle udvikles i Danmark, hvor vi aldrig fik indført atomkraft, og hvor forsøgsreaktoren på Risø netop i 2000 var blevet lukket ned. Men der sker jo af og til større eller mindre uheld med atomkraft i verden omkring os, og så er det vigtigt at kunne måle, om eventuelle radioaktive udslip betyder noget her i landet.

Når der skal ryddes op efter et nukleart anlæg, skal man ligeledes kunne måle på den stråling, der er tilbage i materialerne. Og Xiaolins metode er da også både blevet brugt af Dansk Dekommissionering, der overtog arbejdet med at demontere Risøs nukleare anlæg, og spredt til flere steder i verden, hvor atomkraftværker skulle nedlægges.

”På grund af Xiaolins metode, har DTU fået et fint rygte med hensyn til at kunne håndtere sådanne vanskelige analyser. Og den er også blevet en væsentlig del af DTU Nutechs økonomiske grundlag,” siger Sven P. Nielsen, som var leder af sektionen for radioøkologi indtil 2015.

Xiaolin kom til Danmark i 1998, kort efter at han havde fået sin ph.d. fra det kinesiske videnskabsakademi. Han havde mødt lederen af det daværende Isotoplaboratorium på Risø, Kaj Heydorn, på en konference, og søgte om at komme hertil som postdoc. Heydorn var imidlertid på vej på pension, men gav Xiaolins papirer videre til sin efterfølger, som straks erklærede: ”Ja, ham må vi have.” Og det har ingen af parterne fortrudt.

”Jeg har fået spændende muligheder her, og alle respekterer mine evner og de planer, jeg har for min forskning. Jeg rejser meget og arbejder ofte i kortere perioder andre steder i verden. Men kun i Danmark føler jeg, at jeg står helt fast på jorden. Her er jeg afslappet og komfortabel,” siger Xiaolin.

Det eneste, der generer ham lidt, er sproget. Xiaolin gik straks, han kom hertil, med vanlig ildhu i gang på sprogskolen og nåede også hurtigt op på højeste niveau - altså med at læse og skrive. Men udtalen er og bliver en kæmpe udfordring. Han har simpelthen svært ved at kende forskel på forskellige lyde i det danske sprog. Dansk er dog efterhånden blevet en del af hans hverdagssprog – blandt andet til julefrokoster, som han altid ifølge den nuværende sektionsleder, Jixin Qiao, bidrager meget positivt til med sin afslappede og humoristiske facon:

”En typisk bemærkning fra Xiaolin er for eksempel: ’Det danske sprog er meget nemt: Når man siger goddag, siger man hej, og når man siger farvel, siger man hej hej’,” fortæller hun.

Verdens bedste lærer
Jixin var også Xiaolins første ph.d.-studerende, noget hun tænker tilbage på med glæde.

”Han er utrolig vidende, og jeg lærte meget af ham. Men han var også god til at stimulere en til at tænke selv ved ikke bare at løse ens problemer,” siger hun.

Og Xiaolin forklarer:

”Når jeg ikke serverer en løsning, er det også, fordi min måde at gøre tingene på ikke nødvendigvis er den bedste. Sådan er videnskab. Jeg lærer meget af mine studerende. Hvis deres måde viser sig at virke bedre, skifter jeg til den. Det vigtigste i videnskab er at være åben for nye tanker og hele tiden blive bedre.”

Xiaolin vil gøre alt for at få sine studerende til at nå langt og hjælpe dem, når de har brug for det. Men han tvinger dem ikke til at arbejde lige så hårdt, som han selv gør.

”Det er vigtigt, at de følger deres egen plan. Men hvis de ønsker at gøre mere, hjælper jeg gerne. Og jeg giver altid feedback så hurtigt som muligt. Hvis de sender noget til mig fredag aften, har de svar fra mig inden mandag,” ler han.

Samarbejde er roden til alt godt
Xiaolin vil egentlig hellere tale om sin gruppes end sine egne resultater. Du kan være nok så dygtig, men rigtig store resultater får du ikke uden at samarbejde med andre, siger han. Og det er en tankegang, som han synes karakteriserer hele det danske uddannelsessystem:

”I Danmark lærer man at samarbejde, fra underskolen til universitetet. Også i min forskningsgruppe kommer vi med forskellige fagligheder, diskuterer alle løsninger og arbejder virkelig som et team. Det er meget forskelligt fra det, jeg oplevede i Kina.”

Der er i det hele taget lang vej fra Xiaolins kinesiske opvækst til hans egne børns. For ham handlede uddannelsesvalget f.eks. ikke om, hvad han havde lyst til og evner for, men om, hvordan forældre og lærere så på hans jobmuligheder. Xiaolin var bedst til fysik i gymnasiet, men kom til at læse kemi. Og efter kandidateksamen havde han to muligheder: At tage det job, som myndighederne anviste i den lille by, hvor han var vokset op, eller gå videre på universitetet.

Xiaolin valgte universitetsvejen og gjorde sig klar til at søge ind som miljøkemiker. Men aftenen før prøven gik det op for ham, at professoren på det institut ikke var registret som vejleder. Så han måtte skifte hest i vadestedet og fik øje på radiokemi-studiet. Her bestod han heldigvis, så han slap for at komme tilbage til sin hjemegn. Og det viste sig at være et godt valg, for den viden, han fik om radioaktive isotoper, har han også kunnet bruge i miljøets tjeneste til at studere, hvordan verdenshavene bringer alle mulige slags forurening rundt.

Men Xiaolins egne børn må vælge helt frit, hvilken vej de vil gå.

”Det vigtigste er, at de bidrager med noget nyttigt til samfundet. Og hvordan gør man det? Det gør man ved hele tiden at stræbe efter at blive bedre. Jo hårdere du arbejder, jo større kan dit bidrag blive.”


Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.