Når fremtidens energisystem i vid udstrækning skal drives af sol og vind, er det nødvendigt at tænke i både data og fleksibilitet for at sikre sammenhæng mellem vindens og solens produktionstidspunkter og vores forbrug. Professor Henrik Madsen fra DTU, der er ekspert i digitalisering og smarte energisystemer vurderer, at begge dele i vid udstrækning allerede er muligt og kan hjælpe os i den nuværende energikrise, hvis de prioriteres og lovgivningen ændres, så det bliver muligt at anvende dem.
”Grundlaget for et digitaliseret energisystem er data. Mange af disse data eksisterer allerede – det er data om de forskellige energiformer: el, fjernvarme og gas. Data om vind og vejr og data om vores forbrug,” siger Henrik Madsen.
”Ud over data er fleksibilitet afgørende. Vi skal være i stand til at skubbe dele af vores energiforbrug, både som borgere, virksomheder og forsyningsselskaber, så det tilpasser sig energiproduktionen. Fuldstændig som mange allerede gør, når de sætter vaskemaskinen i gang om natten.”
Henrik Madsen pointerer, at hvis vi skal opnå tilstrækkelig fleksibilitet som samfund, er det nødvendigt både at kunne lagre energi og koble de forskellige sektorer i energisystemet sammen. De elsystemer, som vores sol og vindenergi særligt leverer energi til, er i sig selv ikke så fleksible. Strøm kan nemlig kun lagres i meget små mængder i batterier. Fjernvarmesystemer kan gemme energien nogle dage (i store lagre af vand endda måneder), og for gassystemer har EU allerede lagringskapacitet til flere måneders forbrug.
”Vores adgang til lagring af energi skal derfor udbygges, samtidig med at vi kobler vores energikilder sammen, så de bedre supplerer hinanden,” siger Henrik Madsen.
Der skal udvikles værktøjer til at anvende data
Og så skal vi udnytte data. Digitalisering kan dog ikke finde sted ved hjælp af data alene, der skal også udvikles løsninger til at anvende dem.
”Hvis vi skal have værdi af de mange forskellige data, forudsætter det værktøjer, som baserer sig på kunstig intelligens og Big Data-teknologier til forecasting, opbygning af digitale tvillinger, optimering i forhold til markedsdeltagelse og styring af eksempelvis varmepumper og fjernvarmesystemer,” siger Henrik Madsen.
En lang række værktøjer er allerede blevet udviklet og afventer blot løbende data fra diverse energiforsyninger for at kunne tages i brug. Udviklingen sker bl.a. i regi af energidata-hubben Center Danmark, som alle tekniske universiteter og nogle af landets største forsyningsselskaber er tilknyttet.
”Teknisk set er en del af løsningerne allerede mulige, men de kræver, at regler og lovgivning tilpasses, så det bliver tilladt at anvende data til formålet. Det sker forhåbentlig inden længe, da værktøjerne ikke kun er væsentlige for fremtidens energiforsyning, men også vil have en markant betydning for at afbøde den nuværende energikrise. De vil nemlig kunne bidrage til at øge både fleksibiliteten og effektiviteten i energisystemet betragteligt,” siger Henrik Madsen.