Godt indeklima starter med data

Tekst: SOLE BUGGE MØLLER

De fleste mennesker sover, spiser, arbejder, leger og slapper af bag fire vægge. Vi tilbringer nemlig 90 procent af tiden indenfor og alligevel er vores bevidsthed om indeklimaet som regel begrænset til i ny og næ at skrue lidt op eller ned for radiatoren og lufte ud.

”Dårligt indeklima er et kæmpestort problem. Folk bekymrer sig oftere om udendørs luftforurening end indeklima, selv om vi tilbringer det meste af tiden indendørs. Men hvis man har et godt indeklima, så kan man fokusere på de ting, der betyder noget og ikke på at brokke sig over, om det er for varmt eller man har kolde fødder,” siger Davide Cali.

Han er seniorforsker på DTU Compute og står bag DTU-spinoutet Climify, der er en konsulent- og softwaretjeneste, som kommuner og virksomheder kan bruge til bedre at forstå og kontrollere indeklimaet i deres bygninger.

Climify bygger først og fremmest på håndgribelige data fra smartsensorer om alt fra temperatur til luftfugtighed, CO2-koncentration i luften, lysindfald, om der er personer til stede i lokalet og om vinduerne er åbne eller lukkede.

Men data fortæller ikke hele historien og derfor har Climify også en app, hvor lokalets brugere kan give simpel feedback om indeklimaet. De kan fortælle, hvis de synes, det er for koldt, for varmt, for indelukket eller det trækker. Den viden bruger Climify til at justere indeklimaet, så det passer til brugernes behov.

”Det handler om at få et klart billede fra objektive data, men afhængig af hvor du installerer en sensor i et lokale, så kan den måle mellem 14 og 24 grader, hvis der er dårligt isolerede ydervægge og vinduer. Så man kan ikke stole på de konkrete data alene og derfor har vi brug for feedback fra brugerne,” siger Davide Cali.

Hovedpine og koncentrationsbesvær

Undersøgelser har vist, at vi mennesker præsterer dårligere, når indeklimaet er skidt og vi kan miste op til 30 procent af vores evne til at løse problemer.

”En undersøgelse fra DTU Sustain har vist, at hvis eleverne i en folkeskole mister 13 procent af deres hjernekapacitet på grund af indeklimaet, så svarer det til, at de gennem deres skoletid har mistet et helt år,” forklarer Davide Cali.

Dårligt indeklima kan føre til hovedpine og koncentrationsbesvær, fordi der kan være alt fra forurening til højt CO2-niveau eller skimmelsvamp i luften. Ifølge Davide Cali handler godt indeklima primært om at have den rette balance mellem lokalet og omgivelserne udenfor.

”Og det er faktisk ikke lufttemperaturen, men i højere grad kombinationen af luft- og vægtemperaturen, der afgør, om man har det for koldt eller varmt,” uddyber han.

Så selv om luften for eksempel er 21 grader, kan man fryse, hvis man sidder ved siden af et vindue, hvor det trækker ind, og omvendt kan man sidde og svede, hvis man sidder op ad en væg, hvor der løber et varmerør igennem, selv om lokalet ellers er køligt.

Luftfugtigheden spiller også ind og hvis luften er for tør, kan det give tørre øjne og hals og øge risikoen for at sprede vira, mens for høj luftfugtighed kan påvirke immunforsvaret. Endelig er CO2-indholdet i luften også vigtig, da det signalerer, om luften bliver cirkuleret nok, da vi udånder CO2.

Store energibesparelser

Dårligt indeklima kan altså måles på helbredet, men det kan også måles på miljøet – og i budgettet. Bygninger bruger nemlig omkring 40 procent af verdens energi og står for omkring en tredjedel af den samlede udledning af drivhusgasser ifølge FN’s Miljøagentur UNEP.

I Europa er tre ud af fire eksisterende bygninger energiineffektive, hvorved en stor del af energien går til spilde. Der er altså stort potentiale i at bruge sensorer og data til at opsnuse energispild og ifølge Davide Cali kan Climify i gennemsnit være med til at reducere energiforbruget med helt op til 20-30 procent.

”Mange skoler er eksempelvis opvarmet døgnet rundt, selv om eleverne måske kun er i lokalerne 30 procent af tiden,” siger han.

Climify kan indstilles til automatisk at skrue ned for varmen, når der ikke er nogen i lokalet og skrue op igen, så temperaturen er behagelig, når folk møder ind. Samtidig kan monitorering være med til at identificere problemer.

For eksempel havde en børnehaveklasse problemer med dårligt indeklima, så derfor stod vinduerne konstant åbne, mens radiatorerne også var tændt, hvilket var spild af energi. Her afslørede Climify, at ventilationsanlægget på et tidspunkt var blevet programmeret til at slå fra, men ikke til efterfølgende at blive tændt igen – uden at nogen havde opdaget det.

”Så det skulle bare indtastes i systemet og på den måde sparede de 30-40 procent på deres energiregning,” siger Davide Cali.

Træer frem for nyt anlæg

Og netop en høj energiregning var udgangspunktet for Dennis Sonne Mogensen. Han er projektleder i Hørsholm Kommunes Team Ejendom, hvor han digitaliserer kommunens bygninger for at komme energispild til livs og dermed spare penge og minimere CO2-udledningerne. Og her spiller indeklimaet en stor rolle.

”Nogle af de største besparelser, vi kan lave, er at skrue ned på driften af ventilationsanlæggene, for de er enormt dyre,” siger Dennis Sonne Mogensen og uddyber:

”De skal helst kun køre, når der er personer i bygningen, men hvis vi skruer for meget ned, kan vi med Climify se, om vi går på kompromis med luftfugtigheden eller CO2-koncentrationen eller temperaturen. Så på den måde kan vi meget detaljeret se, hvordan vores bygninger præsterer helt ned på enkeltrumsniveau.”

Kommunen havde fået flere henvendelser fra lærere og elever på Rungsted Skole, der klagede over indeklimaet. Kommunen havde mistanke om, at det skyldtes et forældet ventilationsanlæg, der ikke fungerede ordentligt.

Climifys data afslørede dog, at problemet i stedet skyldtes, at nogle lokaler blev meget varme på solrige dage, så frem for at udskifte ventilationsanlægget med et nyt, overvejer kommunen derimod at plante træer foran vinduerne, som kan give skygge og mindske overophedningen, eller kigge på isoleringsevnen på de påvirkede områder.

”Det viste os, at der er stor forskel på det målte og det oplevede indeklima,” siger Dennis Sonne Mogensen.

Giver et ekko

Før i tiden ville en klage over indeklimaet få kommunen til at prøve en løsning af uden at vide, om den reelt havde en effekt. Og her giver Climify en konkret måde at måle på i realtid.

”Det giver os et ekko, så vi kan gøre noget ved det øjeblikkeligt og eksempelvis se, at værdierne falder hurtigt, når vi åbner vinduet. Så hver gang vi laver et tiltag, kan vi se, om det har en forringelse på indeklimaet eller energiforbruget eller det har en tilsigtet forbedring,” siger Dennis Sonne Mogensen.

Hans indsats har været med til at reducere Hørsholm Kommunes CO2-udledninger med 167 ton og spare kommunen knap 1,9 millioner kroner blot ved at mindske energispild i bygningerne og Dennis Sonne Mogensen ser derfor et stort potentiale i at digitalisere overvågningen af indeklimaet fremover:

”Jeg tror kun, vi har skrabet overfladen af teknologiens muligheder.”