Hvad synes borgerne om et byområde? Og hvad er vigtigt for dem, når området skal transformeres til et grønt, attraktivt byrum? DTU er en del af New European Bauhaus-projektet Desire, hvor vi eksperimenterer med en app som værktøj til at opsamle og lytte til borgernes holdninger - og derigennem inddrage dem i den grønne omstilling. Vi tog med, da to skoleklasser brugte appen på et af pilotprojekterne, Gadehavegaard i Høje-Taastrup.
Klokken har netop passeret 8 en morgen i september på Ole Rømer-Skolen i det almene boligområde Gadehavegaard i Høje-Taastrup. De to 8. klasser har temauger med fokus på udviklingen af et stort kommende parkområde tæt på skolen.
I dag står den på undervisning i biodiversitet, og biolog Signe Maskell Knudsen fra landskabsarkitektfirmaet SLA forklarer om forskellige typer biodiversitet, og hvordan forskellige lag i vegetationen, terrænforskydninger og gamle træstammer sammen med vådområder skaber levesteder for planter og dyr.
Undervisningen skal hjælpe eleverne med at forstå sammenhængen i naturen og tænke den ind i de forslag, som de kommer med til parkområdet. Det grønne område skal etableres om nogle år, når man nedlægger to parkeringspladser og en firesporet vej og lægger området sammen med en støjvold ud mod en befærdet vej og på den måde skaber et 30.000 m2 stort grønt byrum.
"Vi håber, at brugen af appen i Desire-projektet vil bidrage til New European Bauhaus med viden om, hvordan man lettere kan inddrage flere borgere i den grønne omstilling gennem lokal forankring og lytte til flere borgere ved at visualisere deres holdninger og indtryk."
Martin Brynskov, seniorforsker på DTU Compute og leder af DTU Connecting Communities Centre
Kort efter drager klasserne af sted til naturområdet Hakkemosen, der ligger 15 minutter væk på gåben. Fremme i Hakkemosen fordeler eleverne sig i grupper, finder mobilerne frem, logger ind på appen ’Our Walk App’ udviklet af det danske firma AGORA og går på jagt efter seks forskellige typer biodiversitet, som de skal tage billeder af med appen. Samtidig skal de hver især tænke over, hvad natur betyder for dem og kommentere på, hvilke følelser det giver dem at se på enten ét af deres egne billeder eller en anden gruppes billede.
Straks efter ankomsten begynder gruppernes billeder at dukke op i appen. Der bliver givet high five, når en opgave er løst – og eleverne samles også rundt om en lille frø, der er fundet i græsset.
Fra sporadisk borgerinddragelse til stor skala
Desire-projektet eksperimenterer med appen som et værktøj til digital brugerinddragelse. Udover at løbe omkring i Hakkemosen har eleverne også været rundt og tage billeder med appen i boligområdet.
AGORA har sammen med Desire-partnerne boligadministrationsselskabet Domea.dk og tegnestuen GXN og skolens lærere udviklet temaugerne, som man håber, bliver startskuddet til at gøre de unge til en drivkraft i udviklingen af det grønne parkområde. Netop appen skal give de unge en følelse af, at de bliver inddraget i processen, forklarer AGORAs Thøger Riis Michelsen:
”Vi kan se gennem Desire-projektet, at generel inddragelse af borgerne i dag sker sporadisk. Traditionelt tager man ud og interviewer få mennesker og/eller observerer borgerne i et område. Det betyder grundlæggende, at ganske få mennesker kommer til at repræsentere befolkningen. Samtidig er det jo de færreste byplanlæggere, der kan håndtere 50-siders interviewudskrift efterfølgende og få noget brugbart ud af det.”
”Med appen har du pludselig et værktøj til generel inddragelse og til at fastholde utrolig mange indtryk (bløde data, red.). Det giver os mulighed for efterfølgende gennem en visualisering af data (et datascape) at se, hvad der er vigtigt for dem i et område i fremtiden. På den måde passer appen perfekt ind i New European Bauhaus, hvor hovedelementerne også omfatter inklusion og inddragelse,” siger Thøger Riis Michelsen.
Interaktivt kort
Monitoreringsværktøjet Our Walk App er udviklet på baggrund af Urban Belonging-projektet og fungerer ved, at borgerne henter appen ned på deres smartphone. I appens menu kan de se den opgave, som de har fået besked på at logge ind på og løse ved at tage billeder og beskrive dem med en kort tekst – og efterfølgende vurdere hinandens billeder ud fra, om de kan lide det, de ser - eller det ikke er noget for dem.
Det kan fx handle om måden at indrette et byrum på. Men det kan også være opgaver, hvor eleverne lærer forskellige ting. Som fx her, hvor eleverne besøger Hakkemosen for at lede efter forskellige typer biodiversitet, som de havde lært om på forhånd i undervisningen.
Når opgaven er løst, kan man trække data ud og lave et kort over området, fordi appen sætter geo-lokation på billederne, så man ved præcis, hvor billederne er taget.
Ud over at vise det præcise sted, afslører farvekoder holdningen til det, som billederne viser: Altså om fotografen selv kan lide det på billedet, og hvad de andre synes om det, de ser. På den måde kan brugerne reflektere over billederne og se, om de tænker det samme som andre. Ligesom det kan være udgangspunkt for en god diskussion af, hvordan et område er udformet, men også hvorfor andre opfatter ting anderledes.
Oveni kan byplanlæggere eller andre, der skal arbejde med områdeudvikling, zoome ind og ud i det interaktive datascape og bruge det i planlægningen til at skabe byrum, som borgerne føler sig velkomne i og som tager hensyn til deres ønsker.
Data giver dermed et stærkere grundlag for dem, der rent faktisk skal udvikle området og tegne stregerne, fordi de kan aflæse, hvad menneskerne fra området gerne vil have med ind i fremtiden, og hvad de tænker om fremtiden.
”Det er blevet meget tydeligt i undervisningsforløbet her, at der er stor forskel på, hvad en arkitekt i København ser som godt og smukt, og dét som de unge, der bor i Høje-Taastrup, forbinder med smukt,” siger Thøger Riis Michelsen.
Data som byggemateriale
Anvendelsen af datascapet med visualisering af såkaldt bløde data, det vil sige kvalitative data, som er uhåndgribelige og ikke målbare, fra Desire-projektet bliver også anvendt på DTU, der er partner i Desire.
”Det nye årtusind har givet os et nyt byggemateriale, nemlig alt ’det digitale’. Det skal vi bruge, når vi vil skabe gode og bæredygtige byer og nabolag. Vi håber, at brugen af appen i Desire-projektet vil bidrage til New European Bauhaus med viden om, hvordan man lettere kan inddrage flere borgere i den grønne omstilling gennem lokal forankring og lytte til flere borgere ved at visualisere deres holdninger og indtryk, siger Martin Brynskov, seniorforsker på DTU Compute og leder af DTU Connecting Communities Centre.
Our Walk App bliver udover i Gadehavegaard brugt til borgerinddragelse andre steder i Desire-projektet. Fx har Desires partnere i Torino i Italien på Cascina Falchera (urban farming) anvendt appen til en række Water Saving Camps for unge om håndtering af vand – tørke og oversvømmelser.
Forventningen er, at omkring 500 borgere på tværs af vores otte demonstrationssteder i fem EU-lande undervejs i Desire-projektet vil blive involveret i brugen af appen.
Fra foråret 2024 vil de foreløbige visualiseringer (datascape) fra appen kunne ses på Desires hjemmeside (Digital Learning Hub), så man gennem det navigerbare interaktive datalandskab kan følge i fodsporene på de anonymiserede borgere, der har benyttet appen. Alt dataindsamling og læring følger GDPR-reglerne og deles ud fra princippet om samskabelse.
- Det almen boligområde Gadehavegaard er omfattet af reglerne for parallelsamfundsområde (tidligere kaldet ghetto) og udpeget som et boligområde, hvor man vil gøre en særlig forebyggende indsats.
- Folketinget - det danske parlament med folkevalgte politikere - er blevet enige om, at en række boligområder skal have et markant løft over de kommende år, så flere kommer i arbejde, flere får en højere uddannelse end grundskole, færre bliver dømt for kriminalitet og den gennemsnitlige indkomst skal stige.
- Udviklingsplanerne for Gadehavegaard er tilpasset områdets og det omkringliggende områdes behov med forskellige typer boliger.
-
- Der skal rives almene boliger ned, renoveres almene boliger og bygges nye almene ældreboliger og nye private ejerboliger og etableres institutioner blandt andet et campusområde og et kvarterhus, så området åbner mere op mod omgivelserne.
Samtidig skal der etableres et 30.000 m2 stort parkområde i bebyggelsen ved at nedlægge to store parkeringspladser og en firesporet vej.
Link til udviklingsplanen for Gadehavegaard
Kilde - Blandede boligområder