De unge er vilde med DTU

søndag 06 jul 14
|

DTU´s uddannelsesretninger

Igen i år er antallet af ansøgere med DTU som første prioritet steget. En god nyhed i en tid, hvor både erhvervslivet og politikerne efterspørger, at flere unge vælger en ingeniøruddannelse.

Af: Astrid Degerbøl og Signe Gry Braad

Antallet af ansøgninger til DTU´s uddannelser er nu talt op, og for 13. år i træk stiger tallet.

2.294 ansøgere har en DTU-uddannelse som første prioritet, hvilket er en stigning på 10 procent sammenlignet med sidste år, hvor tallet var 2.090.

På civilingeniøruddannelsen er det specielt uddannelserne Softwareteknologi og Byggeteknologi, der trækker tallet op.

Mens det på DTU´s nyudviklede diplomingeniøruddannelse, der får virkning fra semesterstart i efteråret 2014, er Maskinteknologi, der tiltaler flest ansøgerne.

”Det er fantastisk, at vi igen i år kan konstatere, at de unges interesse for naturvidenskab og ingeniørfaget er stigende, og det bekræfter vores egen opfattelse af, at vi på DTU tilbyder attraktive ingeniøruddannelser, som er i tråd med det arbejdsliv, de unge drømmer om,” udtaler Martin Vigild, der er dekan for bacheloruddannelserne på DTU.

Og der er i høj grad brug for de kloge hoveder.

Uundværlige ingeniører

Ifølge en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil vi mangle op mod 18.500 personer med mellemlange og lange videregående teknisk og naturvidenskabelig uddannelser frem mod 2020.

En udvikling, som Martin Vigild mener, vil være en decideret trussel mod Danmarks fremtidige velstand.

”Ingeniører har en enorm betydning for samfundets udvikling på en lang række centrale områder. Vi kan faktisk slet ikke undvære dem, hvis vi skal løse de udfordringer, Danmark står overfor - både når det handler om vores miljø, vores sundhed og vores infrastruktur, for blot at nævne nogle eksempler. Derfor er det ikke kun glædeligt, men også direkte nødvendigt, at antallet af ansøgere til DTU stiger igen i år,” udtaler Martin Vigild. 

Den 30. juli får ansøgerne svar på, om der har fået deres ønske opfyldt, og dermed kan begynde på DTU mandag den 1. september.

 År

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Med DTU som 1. prioritet

1.055

1.123

1.005

1.109

1.148

1.215

1.231

1.343

1.402

1.591

1.690

2.090

2.294

 

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.