Foto: Bax Lindhardt

Unge kvinder udforsker robotter og programmering

tirsdag 03 dec 19

Kontakt

Inge Li Gørtz
Professor
DTU Compute
45 25 36 73
40 unge kvinder deltog på DTU’s it-camp for at prøve kræfter med programmering og høre om uddannelser og jobs på området.

Tre dages afslapning i efterårsferien var byttet ud med programmering, forelæsninger og øvelser for 40 unge kvinders vedkommende, da de havde valgt at deltage i DTU’s it-camp i Kongens Lyngby. Hovedparten af deltagerne var gymnasieelever og var rejst til DTU fra hele landet. En af dem var 18-årige Lisa Maria Huynh, der går i 3.G på Århus Gymnasium, hvor hendes studieretning er programmering.

”Jeg er den eneste pige i min gymnasieklasse, så jeg er med på it-campen for at møde andre it-interesserede piger og for at lære mere om programmering. Jeg synes, at campen er spændende – især kunstig intelligens og robotteknologi, og jeg er også glad for forelæsningerne. Campen måtte godt være længere end tre dage,” siger Lisa Maria Huynh.

Camp skal vække interessen

Lektor Inge Li Gørtz fra DTU Compute har stået i spidsen for arrangementet, som fik flere ansøgere end, der var pladser til. Lektoren håber, at de tre dage har vakt kvindernes interesse for it:

”Vores it-camp har været en succes, hvis deltagerne har haft det sjovt, og hvis de gik herfra med en oplevelse af, at it er spændende. Vi har forsøgt at give dem et indblik i de mange forskellige ting, man kan lave inden for it, og at det er mere end at sidde bag en computerskærm. Jeg håber, at pigerne er blevet mere åbne over for, at det er en mulighed for dem at uddanne sig inden for it,” siger Inge Li Gørtz.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.