Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers besøgte DTU for at høre om dansk forskning i udvikling af nye batterimaterialer og katalysatorer, og brug af kunstig intelligens i energiplanlægning.
Mødet med DTU-forskerne skulle ruste ministeren til forhandlinger med EU’s andre forskningsministre om hvad der skal prioriteres, når EU’s næste rammebudget til forskning forhandles på plads i den kommende tid. Mødet handlede også om at blive opdateret på et felt, der har stor betydning for danskernes hverdag og som aktuelt forhandles i tilknytning til energiaftalen fra juni 2018.
”Batterier og energi er så vigtige for danskerne i en moderne hverdag, at det er vigtigt for mig at komme ud og møde forskere og ikke kun læse om forskningen,” sagde uddannelses og forskningsminister Tommy Ahlers under mødet.
”Samtidig bruger Danmark 23 milliarder på forskning om året, og nogen gange er det vigtigt at fortælle folk, hvad de rent faktisk får ud af det, så de forstår, hvorfor vi prioriterer forskning så højt.”
Danmark har i årtier været med helt fremme på globalt plan indenfor energiforskning og udvikling af nye energimaterialer, hvilket afspejlede sig i præsentationerne fra professor Tejs Vegge, DTU Energi, professor Henrik Madsen, DTU Compute, lektor Jakob Kibsgaard, DTU Fysik, og lektor Johan Hjelm, DTU Energi.
”Udfordringen er at skabe mulighed for at lagre strøm fra de sol- og vindrige tidspunkter, til når solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Vi har brug for lagring, men vi har også brug for at vende hele energiplanlægningen på hovedet,” fortalte professor Henrik Madsen, DTU Compute.
"Vi skal finde helt nye måder at tænke batterier på og benytte bæredygtige materialer, og det skal gå hurtigt"
Tejs Vegge, professor, DTU Energi
”Vi skal etablere løsninger som intelligent ændrer forbrugsmønster, så der bruges mere strøm i aften og nattetimerne hvor der ofte er overskud af vindmøllestrøm. Som demonstreret i CITIES projektet skal vi koble lagring og kunstig intelligens, så vi bedre kan forudsige behovet for lagring af strøm. Det nytter ikke, at vi er en halv time om at regne ud, hvad energibehovet er om fem minutter.”
Kunstig intelligens kan også bruges til at accelerere udviklingen af nye materialer til at konvertere og lagre vedvarende energi, hvis den kobles tæt sammen med computersimuleringer og avancerede karakteriseringsmetoder.
”Det tog menneskeheden 150 år at øge genopladelige batteriers energitæthed med en faktor fem eller seks og det er simpelthen ikke hurtigt nok,” sagde professor Tejs Vegge, DTU Energi, og beskrev, hvordan man allerede har plukket de lavt hængende frugter ved at gøre eksisterende batterimaterialer bedre og billigere.
”Der er mange gode batterier, men vi er nået dertil, hvor det er svært at effektivisere mere og hvor batterierne kun bliver nogle få procent bedre hver gang, vi forbedrer dem. Vi skal finde helt nye måder at tænke batterier på og benytte bæredygtige materialer, og det skal gå hurtigt. I dag tager det flere år i laboratoriet og mange års yderligere tests, før vi har udviklet et nyt kommercielt batterimateriale, og det er for langsomt, hvis vi skal batterier klar til at gemme vindmøllestrøm fra sekund til sekund, time til time og dag til dag.”
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers fik derpå en indføring i, hvordan brug af kvantekemiske beregningsmetoder, Big Data fra faciliteter som European Spallation Source (ESS) i Lund, Sverige, og kunstig intelligens kan accelerere udviklingen af nye katalysatorer til fremstilling af bæredygtige brændstoffer og næste generation af batterimaterialer.
Se eller gense Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers tweet fra besøget
”Vi har en god forskningsinfrastruktur i Danmark og EU generelt, og på computerbaseret design og eksperimentel karakterisering af nye energimaterialer er vi allerede meget langt fremme. Så vi har bestemt muligheden for at tage et forskningsmæssigt kvantespring på batteriområdet. Hvis vi får den støtte, vi har brug for,” sagde professor Tejs Vegge, mens uddannelses- og forskningsministeren tog notater.
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers takkede efter mødet for den grundige indføring i den danske forskning i nye batterimaterialer og katalysatorer og brug af kunstig intelligens i energiplanlægning, som vil hjælpe ham i hans bestræbelser for at styrke dansk forskning.
Center Danmark, som bla. bygger på forskning under CITIES projektet (Centre for IT–Intelligent Energy Systems), er et integreret forsknings-, formidlings- og udviklingscenter, der skal dække alle aspekter af energisystemet, herunder elektricitet, gas, fjernvarme/køling og biomasse og vigtigst af alt metoder til at forudsige, kontrollere og optimere deres interaktioner ved brug af avancerede it-løsninger. Centrets brug af AI, Big Data, Cloud Computing og IoT vil optimere fleksibilitet i hele energisystemet gennem en bred vifte af forsknings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter, der skal støtte det danske mål om et 100% vedvarende energisystem inden 2050. Målet er at den grønne omstilling sker gennem grøn innovation. Center Danmark er et tæt samarbejde mellem flere danske universiteter, firmaer, interesseorganisationer og kommuner og får geografisk hovedsæde i Trekantområdet ved Kolding, Vejle og Fredericia.