Manager inden for digital kompetenceudvikling

onsdag 13 jan 21

Send ansøgning

Frist 3. februar 2021
Du kan søge om jobbet ved DTU Compute ved at udfylde den efterfølgende ansøgningsformular.

Ansøg online

Brænder du for at hjælpe erhvervslivet med at udnytte digitaliseringens potentialer? Vil du være med til at udvikle og facilitere digitale kompetenceprogrammer sammen med internationale forskere, et stærkt efteruddannelsesteam og ikke mindst i tæt dialog med kunden?

Vi søger en energisk program-manager, som har mod og evne til at opbygge, udvikle og drive en ambitiøs digital kompetenceindsats i forhold til hele DTU Compute’s efteruddannelsesområde.

Kompetenceløft til erhvervslivet baseret på digital forskning
Som manager bliver du del af sektionen for efteruddannelse, der er i gang med at opbygge digitale kompetenceforløb i samarbejde med vores forskere og andre aktører i DTU’s øvrige innovations- og efteruddannelsesøkosystem, herunder DTU Skylab, DTU Entrepreneurship samt andre universiteter og konsulenthuse.


Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:  

  • Udvikle, drive, koordinere og understøtte efteruddannelsesaktiviteter på DTU Compute i samarbejde med DTU’s forskere samt DTU’s innovations- og efteruddannelsesøkosystem og aktører uden for DTU, fx andre universiteter, myndigheder, virksomheder mv. Det gælder fx opbygning af kompetenceforløb for virksomheder og private organisationer.
  • Bidrage til at tilvejebringe ekstern finansiering til efteruddannelsesaktiviteter på instituttet og dets faglige sektioner. Erfaringer og succes med salg og/eller fondsansøgninger er et plus.
  • Deltage i og bidrage med at drive og vedligeholde partnerskaber med private og offentlige kunder inden for digital kompetenceudvikling.
  • Synliggørelse af instituttets forsknings- og efteruddannelsesaktiviteter.
  • Tæt dialog med kunder både mundtligt og skriftligt, forhandling om samt udarbejdelse af tilbud og budgetter i forbindelse med kompetenceløft.

Akademisk uddannelse og erfaring fra universitetsmiljø, kompetenceudvikling og innovation
Vi forstiller os, at du har en relevant akademisk videregående uddannelse, f.eks. kommerciel, HR eller organisatorisk udvikling, og gerne erfaringer med særlig vægt på kompetenceaktiviteter, forretningsudvikling og kommercialisering af forskning.


Du skal desuden have indgående kendskab til, hvordan man opbygger kompetenceprogrammer på ledelses- og medarbejderniveau i samskabelse med kunden, herunder hvordan der skabes organisatorisk forankring særligt set i forhold til den digitale transformation. Tidligere erfaring i forhold til at drive forandringsprocesser og være en strategisk partner for ledelse er en fordel. Endelig skal du være god til at kommunikere på dansk og engelsk i både skrift og tale, da du får en hverdag med både danske og internationale kontakter.

Herudover vil der blive lagt vægt på, at du:  

  • Har stærke netværkskompetencer, er opsøgende, kan se muligheder, etablere samarbejdsrelationer og er god til at motivere og drive en proces samt eksekvere.
  • Er vant til at skabe overblik, håndtere og prioritere mange forskellige opgaver på samme tid, har en stor arbejdskapacitet og kan bevare overblikket i perioder med høj arbejdsbelastning.
  • Har erfaring med at drive forandringsprocesser samt lyst til at vide mere om digitale teknologier, digital transformation og digitale trends.
  • Har gode evner til at arbejde selvstændigt og resultatorienteret med fokus på at skabe værdi, samarbejde og kommunikation.
  • Du er en teamspiller med en positiv og proaktiv tilgang, og du er aldrig i tvivl om, at vi arbejder sammen som et hold, også når de mere operationelle opgaver skal løses.

Hvad tilbyder vi dig
Et udfordrende og spændende job i et internationalt førende universitetsmiljø samt en bred kontaktflade internt og eksternt. På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnesten på DTU. Vi værdsætter høj faglighed og ønsker, at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.


DTU udruller i de kommende år en omfattende indsats inden for udvikling og anvendelse af nye digitale teknologier. Indsatsen skal i samarbejde med forskningsmiljøerne på DTU få flere iværksættere, virksomheder og offentlige institutioner til at skabe nye, innovative produkter og løsninger ved øget brug af digitale teknologier. Du vil sammen med DTU Compute spille en nøglerolle i denne indsats ved at udbygge instituttets efteruddannelsesindsats, så en større del af vores forskning og uddannelse kommer omverdenen til gavn.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for Akademikere i staten og vil blive indplaceret som special- eller chefkonsulent. Stillingen er en fast stilling med tiltrædelse snarest muligt.

Du ansættes på DTU Compute, hvor du vil indgå i et dynamisk miljø med mange aktiviteter inden for læring, teknologiudvikling og iværksætteri.

Stillingen refererer til instituttets efteruddannelsesansvarlige, lektor og studieleder Line Clemmensen, der er ansvarlig for instituttets overordnede efteruddannelsesindsats og -strategi.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 3. februar 2021. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 


Samtaler afholdes løbende.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakt studieleder for Efteruddannelse, Line Clemmensen på 4525 3764 eller lkhc@dtu.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.


DTU Compute

DTU Compute is a unique and internationally recognized academic environment spanning the science disciplines mathematics, statistics, computer science, and engineering. We conduct research, teaching and innovation of high international standard - producing new knowledge and technology-based solutions to societal challenges. We have a long-term involvement in applied and interdisciplinary research, big data and data science, artificial intelligence (AI), internet of things (IoT), smart and secure societies, smart manufacturing, and life science.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 12.000 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup samt i Sisimiut i Grønland.