Teknologi kan ikke stå alene i smarte byer

Teknologi kan ikke stå alene i smarte byer
Menneskers adfærd er afgørende for, om den grønne omstilling bliver til virkelighed, fortæller antropolog fra det dansk/svenske projekt Smart Cities Accelerator.

”Teknologi, infrastruktur og lovgivning er utrolig vigtig for den grønne omstilling, men de ting alene får os ikke i mål som fossilfrit samfund. Det spiller nemlig også ind, hvordan borgerne organiserer sig i hverdagen – alene eller sammen med andre."

Det er budskabet fra antropolog Simon Lex fra Københavns Universitet, der er én af forskerne i vores dansk/svenske projekt Smart Cities Accelerator, SCA.

Her skaber fem kommuner, fire universiteter og tre energiselskaber med hjælp af EU-Interreg-midler demonstrationsprojekter med bæredygtige kommunale energiløsninger i Øresundsregionen i Danmark og Sverige.

Simon Lex er bogaktuel, for han har skrevet bogen 'ViGør' sammen med kolleger fra Københavns Universitet og praktikere fra bæredygtige fællesskaber i Danmark. ViGør er en fortælling fra den grønne frontlinje med konkrete eksempler på, hvordan borgere og foreninger i den daglige adfærd forsøger at pushe den grønne omstilling.

Traditionelt set stor teknologi-fokus
Bogen beskriver, hvordan borgere i økosamfund, fødevarefællesskaber og bæredygtige bevægelser går et skridt ekstra for at fremme den fælles sag. De cases bekræfter sammen med Simon Lex’ forskning i Smart Cities Accelerator, at man skal tænke individuel adfærd og sociale dynamikker ind i løsningerne.

"Der har traditionelt set været fokus på teknologi, både hvad den kan nu, og hvad den skal kunne i fremtiden. Det er fint og vigtigt at have gode stærke visioner for, hvor vi skal hen – den retning vi skal skabe. Men problemet er, at store ideer om fremtidens teknologier sjældent stemmer overens med de umiddelbare sociale og fysiske omstændigheder, som vi lever i," siger Simon Lex.

"Det oplever vi fx i forhold til de ”smarte” teknologier, som vi forsøger at integrere på skoler og i gamle bygninger. Vi bliver nødt til at forstå det eksisterende, både den fysiske infrastruktur og de mennesker, organisationer og samfund, som udgør de områder, som vi arbejder med. Det giver os et fundament, som kan hjælpe os til finde frem til meningsfulde og smarte måder at anvende teknologien på. Det lyder måske ligetil, men det er ikke så let," siger han.

Skoleelevers leg begyndte som et problem
Her peger han selv på et af de SCA-projekter, som han og hans kolleger fra Antropologi arbejder med. Det er indeklimaprojektet Skoleklima.dk, der er et samarbejde mellem Borgerskolen i Høje-Taastrup Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Københavns Universitet (Antropologi) og DTU. Erfaringerne derfra viser vigtigheden i at forstå den virkelighed, som skoleeleverne lever i.

"Når vi ikke tager højde for elevernes livsverden, oplever vi, at indeklimamålere bliver hevet ned eller ødelagt, eller at lærerne slukker for sensorerne for at få strøm til andre tekniske apparater. De praktiske udfordringer er helt nede på jorden, men de er ikke nemme sådan lige at løse. Vi har forsøgt at finde en udvej ved at sætte lærernes og elevernes hverdag i centrum og gøre data fra vores undersøgelser synlige og brugbare i undervisningen," siger Simon Lex.

Der er også organisatoriske forhold i kommunerne, der kan udfordre opgaveløsningen, og som er ligeså vigtige som teknologi og lovgivning. Og der er det vigtigt, at både forskere, udviklere og kommune forstår hinandens problemstillinger, påpeger Simon Lex.

Energifællesskab
I bogen ViGør har Simon Lex sammen med stifteren af Stop spild af mad, Selina Juul, skrevet kapitlet om, hvordan forbrugerbevægelsen bruger digitale medier og strategiske partnerskaber til at begrænse madspild.

Bogprojektet hører til en del af Simon Lex’ forskning i projektet COMPASS, som er ledet af Quentin Gausses, Institut for Antropologi på Københavns Universitet.

Bogen indeholder eksempler på grønne fællesskaber herunder økosamfund som Den Selvforsynende Landsby på Sydfyn, Hjortshøj og det forholdsvis nye bofællesskab ved Roskilde ’Svalin’, der bruger teknologi til at styre energiforbruget, og hvor de 50 familier deler deres vedvarende energi med hinanden som et smart lokalsamfund.