Københavns Universitet, Aarhus Universitet og DTU skal bidrage til corona-krisehåndteringen med analyser af store mængder data, der kan vise, om offentlige tiltag virker, og om der skal gøres mere.
Carlsbergfondet har netop bevilget 25 millioner til en forskergruppe fra AU, KU og DTU, som skal kombinere big data og maskinlæring med bl.a. adfærdspsykologi. Forskningen skal hjælpe os til at forstå sammenhængen mellem regeringens håndtering af krisen, mediebilledet, befolkningens adfærd og udbredelsen af smitte.
Projektet, der bærernavnet HOPE - How Democracies Cope with Covid19: A Data-Driven Approach - skal både hjælpe os igennem den nuværende krise og gøre os klogere på, hvordan vi bedre kan håndtere fremtidige kriser.
Om det langsigtede mål siger Carlsbergfondets bestyrelsesformand, professor Flemming Besenbacher:
”Projektet vil bruge de indsamlede datamængder til at identificere den optimale strategi for håndtering af epidemier, så vi kan lære af fejl og udvikle best practice til næste gang, verden står foran en epidemi af denne karakter.”
Rådgiver offentlige myndigheder
Forskerne vil også løbende dele deres konklusioner med offentlige myndigheder, som på den måde får et datadrevet overblik over elementer af epidemiens udvikling. Det kan være med til at danne baggrund for planlægningen af offentlige udmeldinger, restriktioner og tilbagevenden til dagligdagen.
Om projektets bidrag til håndteringen af den igangværende krise siger professor Sune Lehmann fra DTU Compute, der har ansvaret for håndtering og teknisk analyse af de enorme mængder data:
“Projektet vil i realtid undersøge sammenhængen mellem myndighedernes udmeldinger, mediernes dagsorden og befolkningernes adfærd. Big data og maskinlæring bliver grundlaget for vores analyser, som vi vil bruge til at forstå og forudsige udviklingen i selve epidemien.”
Ud over Sune Lehmann består forskerteamet af professor Rebecca Adler-Nissen, Københavns Universitet, professor Andreas Roepstorff, Aarhus Universitet, og projektets leder er Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet.
Dermed integreres, ifølge Carlsbergfondet, nogle af de bedste data-fokuserede forskningsmiljøer i Danmark: Interacting Minds Centre ved Aarhus Universitet, Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) ved Københavns Universitet og DTU Compute.
”HOPE-projektet tilbyder unik støtte til kampen mod epidemien ved at give dyb indsigt i offentlig adfærd, og samtidig bliver disse data centrale, når vi efterfølgende skal vurdere, hvilke handlinger, der var mislykkede, og hvilke, der lykkedes. Ambitionen med HOPE-projektet er ikke kun at hjælpe her og nu, men også at forberede samfundet til næste epidemi,” siger Michael Bang Petersen, der i den kommende tid skal koordinere projektets arbejde i samspillet mellem computer science, adfærdspsykologi og politologi.