Foto Colourbox

Eksperter bag corona-model: Åbenhed er vigtig

tirsdag 19 maj 20
|
af Jesper Spangsmark

Kontakt

Per B. Brockhoff
Professor, Institutdirektør
DTU Compute
45 25 33 65
Rådgivning efter fremskrivningsmodel for covid-19 bygger på åbenhed omkring data-grundlag og forventet præcision. Forskerne bag modellen inviterer nu alle interesserede til at få indblik i modellen, og hvordan den bruges i Statens Serum Instituts ekspertgruppe.

En række af DTU’s internationalt anerkendte eksperter i avanceret modellering, epidemi-fremskrivning og statistik har sammen med forskere fra Københavns Universitet udviklet matematik og kode i den model for forudsigelse af udviklingen i covid-19, der danner grundlag for den videnskabeligt baserede rådgivningen af Statens Serum Institut, regeringen og Folketinget i forbindelse med genåbningen af samfundet.

En uges tid efter statsminister Mette Frederiksens udmelding den 11.marts om nedlukning af omfattende dele af det danske samfund tog nogle af DTU’s mest anerkendte internationale eksperter i computer science og matematik fat på arbejdet med at bygge en model. Modellen skulle fungere som matematisk rygrad i Statens Serum Instituts forudsigelser af covid-19’s udvikling i Danmark og anbefaling af åbningsscenarier til Folketinget.

I samarbejde med forskere fra hele landet udviklede de et beslutningsstøtteværktøj, der på baggrund af store mængder data er i stand til at fremskrive udviklingen af corona-smitte, hospitalsindlæggelser og kritiske forløb, alt efter hvilke strategier Danmark vælger for genåbning.

Modellen er blevet et centralt element i Statens Serum Instituts arbejde og en central del af ekspertgruppens rådgivning af Folketinget i forbindelse med genåbning af samfundet. Det fremgår også af en pressemeddelelse fra Sundheds- og Ældreministeriet d. 6. maj, hvor der bl.a. stod:

”Sundheds-og Ældreministeriet har bedt Statens Serum Institut om at danne og lede en ekspertgruppe, der på baggrund af forskellige datakilder har skulle udvikle matematiske modeller, der effektivt har skulle belyse udviklingen af COVID-19 i det danske samfund. Det har tilmed været opgaven at modellerne har skulle kunne undersøge effekten af myndighedernes tiltag for at begrænse smittespredning i samfundet.” 

Det bedst tilgængelige grundlag

Situationen har krævet hurtige svar og hurtige beslutninger, og forskernes arbejde med modellen har derfor været begrænset både i tid og i forhold til tilgængelige data.

”Vi startede arbejdet 19. marts, og der foreligger et offentlig notat med resultater af vores første modelleringer den 2. april. Vi kan vel sige, at der blev arbejdet hårdt op til deadline,” forklarer Kaare Græsbøll, seniorforsker på DTU Compute.

Ud over meget lange arbejdsdage, som har været et krav til alle involverede i beslutningsprocesserne omkring corona-krisen siden nedlukningen, så har situationen også krævet, at alle parter, politikere, forskere og myndigheder, brugte det, der var var til rådighed for at finde løsninger.

”Der var ikke tid til at vente på det perfekte beslutningsgrundlag. Spørgsmålet var ikke, om modellen skulle laves hurtigt, men hvordan modellen skulle laves hurtigt. Derfor var det også vigtigt, at vi hele tiden så kritisk på, hvor præcist datagrundlaget tillod modellen at være, og gjorde dét til en væsentlig del af den rådgivning, vi gav Statens Serum Institut og Folketinget,” forklarer Carsten Kirkeby, seniorforsker på Københavns Universitet, og fortsætter:

”Corona er stadig en meget ny virus, som vi lærer nyt om hele tiden, og derfor er der mange forbehold i modellernes resultater. Men i sådan en situation er det vigtigt, at alle bidrager til at opnå det bedst mulige grundlag at tage beslutninger på – frem for at vente på det perfekte grundlag.”

En ny situation

Det gælder for såvel det videnskabelige arbejde som det politiske, at der er tale om en ny situation, og at alle løbende er nødt til at konkludere på baggrund af de informationer, der rent faktisk er til rådighed, forklarer lektor Lasse Engbo Christiansen:

”Model-arbejdet har løbende taget hensyn til den aktuelle tilgængelighed af data. Således var både input og output i tidlige modelleringer f.eks. baseret på indlæggelser og data om indlagte over en på daværende tidspunkt kort periode. Det inkluderede f.eks. ikke testresultater blandt raske og ikke-indlagte, da adgangen til test har varieret meget over tid,” siger han.

Samtidig understreger han, at modellen selvfølgelig løbende integrerer de data, der bliver tilgængelige, efterhånden som situationen udvikler sig, og at præcisionen derfor løbende bliver bedre.

”En af de store udfordringer er f.eks. at estimere, hvordan danskerne tilpasser sig de løbende ændringer af anbefalinger. Det gælder blandt andet andelen, som arbejder hjemme.”

Åbenhed er vigtig

Modellen og den samlede ekspertgruppes arbejde, der inkluderer meget andet end lige modellen, har i den seneste tid været genstand for debat, og modellens præcision i de tidligste faser har blandt andet været diskuteret sammen med åbenheden omkring modellen.

Og sådan skal det ifølge professor, direktør for DTU Compute og DTU-forskernes chef, Per B. Brockhoff, også være:

”Det er en del af den videnskabelige metode at opdatere og lære konstant. Adgang til metoder og data og forslag til forbedringer er centralt for udviklingen både af forskning på den lange bane og rådgivning på den korte bane. Vores modelarbejde har hele vejen igennem bygget på åbenhed omkring styrken af data-grundlaget og styrken af de enkelte forudsigelser over for regering og folketing. Og nu ønsker vi at gribe muligheden for at fremlægge både resultater, datagrundlag og metodik bredt i samfundet.”

Forskerne bag modellen stiller derfor i den kommende tid op til debat og fremlæggelser både i Folketinget, i DTU’s medier og ved foredragsrækker. Alle arrangementer annonceres på forsiden af dtu.dk.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.