Danmarks universiteter går sammen om forsknings- og techmesse

torsdag 29 apr 21

Kontakt

Mark Bernhard Riis
Head of Innovation
DTU Compute
45 25 52 22

Kontakt

Per B. Brockhoff
Professor, Institutdirektør
DTU Compute
45 25 33 65

Digital Tech Summit Partners

  • Copenhagen Business School
  • Danmarks Tekniske Universitet,
  • IT Universitetet
  • Københavns Universitet
  • Roskilde Universitet
  • Syddansk Universitet
  • Aalborg Universitet
  • Aarhus Universitet

Samt:

  • IT-Branchen
  • Teknologiens Mediehus.
  • Messen er muliggjort gennem et tæt samarbejde med bl.a.
  • Dansk IT
  • ATV
  • DIREC
  • DigitalLead
  • Teknologipagten

og en lang række øvrige sponsorer og partnere.

Vil du vide mere om Digital Tech Summit?

DIGITAL TECH SUMMIT løber af stablen 30. november og 1. december 2021

Udstillere kan hente info om stande og sponsorater på hjemmesiden: http://www.digital-tech-summit.com/.

Interesserede kan  skrive sig op til en venteliste allerede nu mhp. at blive inviteret med, når billetsalget åbner i august.

Eventet er gratis for studerende og start-ups.

Website:
www.digital-tech-summit.com


Digital Tech Summit bliver Nordens største udstillingsvindue for digitale teknologier, stærke forskningsmiljøer, teknologiførende virksomheder og start-ups.

Kunstig intelligens, kvantecomputere og maskinlæring er blot nogle af de mange digitale teknologier, der er ved at forandre vores verden, og evnen til at integrere og udvikle digitale teknologier bliver afgørende for såvel den enkelte virksomhed som for Danmarks konkurrenceevne.

Det er baggrunden for, at alle Danmarks universiteter går sammen med IT-Branchen og Teknologiens Mediehus om at skabe et samlingspunkt for den nyeste forskning og de virksomheder, der driver den digitale udvikling i Danmark og Norden.

Sammen skal de sikre, at den nyeste forskning inden for digitale teknologier bliver til ny forretning hos landets førende virksomheder, til vækst i små og mellemstore virksomheder og fremmer innovation og startup-aktiviteter i samfundet.   

“Det er vores vision at skabe den ledende forskningsbaserede teknologimesse i de nordiske lande, hvor udstillere og besøgende kan mødes og diskutere de seneste teknologiske landvindinger, matchmake og finde nye samarbejdspartnere - eller bare få nye gode ideer, ” siger Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteters rektorkollegium og rektor for DTU.

Prominente navne på plakaten
Når DIGITAL TECH SUMMIT 2021 åbner dørene for publikum den 30. november og 1. december i Øksnehallen/DGI-Byen i København, er det landets ypperste forskere, teknologiledende virksomheder og mest innovative start-ups, der byder velkommen.

Konferencens hovedtaler og keynote er EU-kommissionens ledende næstformand Margrethe Vestager, der vil dele sine visioner for et stærkt europæisk digitalt lederskab gennem målrettede forsknings- og teknologisatsninger, særligt med fokus, på hvordan vi udvikler og anvender AI.

Udover prominente talere kan de henved 5.000 besøgende møde 90 udstillende virksomheder, heriblandt Mærsk, AMBU, Develco og 3Shape, der viser deres nyeste teknologiske løsninger frem og inviterer jobkandidater indenfor. På messens start-up-område præsenteres helt nye forretningsideer.

Natasha Friis Saxberg, direktør for IT-branchen: ”Vi ser det som en klar fordel, at både store og små virksomheder kommer tæt på forskningsverdenen og drager direkte gevinst af de mange nye teknologier, der udvikles i disse år. Det er et samfundsmæssigt mål at løfte virksomhedernes konkurrenceevne og digitale muligheder gennem mødet med den nyeste viden fra universiteterne.”

Et nationalt løft
Blandt konferencens hovedsponsorer finder man IDA og Otto Mønsteds Fond:

”Det er fantastisk, når universiteterne går sammen og løfter os som digital nation. Et samlingspunkt for universitetsmiljøer og virksomheder er noget vi gerne støtter op om. Det harmonerer med vores overordnede formål om at støtte dansk handel og industri og de rigtig dygtige forskere”, siger Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsted Fonden.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.