Sidder ved skrivebord

Computermodel kan stoppe de farlige myg

tirsdag 04 sep 12
|

Kontakt

Kaare Græsbøll
Seniorforsker
DTU Compute
45 25 33 53

Kontakt

Carsten Thure Kirkeby
underviser
DTU Fødevareinstituttet

Kontakt

Anne Wärme Lykke
Communications Officer
DTU Biosustain
21 12 37 70

To ph.d.-studerende på DTU Veterinærinstituttet udvikler modeller, som kan forudsige spredningen af sygdomme, der smitter via små myg. Modellerne kan spare landbruget for millioner.

Stik – av! Myg kan sprede sygdomme mellem mennesker og i høj grad også mellem dyr. Men nu kan avancerede computermodeller forudsige spredningen af sygdomme, som smitter kvæg via små myg – såkaldte mitter.

Modellerne kan give et kvalificeret bud på, hvor hårdt kvægbesætninger i Danmark vil blive ramt, hvis en mittebåren sygdom kommer i udbrud i eller uden for landets grænser.

"Med modellerne kan man bedre lægge en bekæmpelsesstrategi"
Erik Rattenborg, dyrlæge i Videncentret for Landbrug

Med den viden kan kvægavlerne reagere mere hensigtsmæssigt på smittefaren. Det er de to ph.d.-studerende fra DTU Veterinærinstituttet Kaare Græsbøll og Carsten Kirkeby, der udvikler modellerne. Carsten undersøger og modellerer mitternes adfærd ude i felten, mens Kaare simulerer, hvordan et sygdomsudbrud vil forløbe i forhold til flere parametre.

Deres primære fokusområde er spredningen af bluetongue-virus, som rammer drøvtyggere. Får og køer, der rammes af sygdommen, producerer mindre mælk, og i nogle tilfælde kan sygdommen være dødelig.

Vigtigt for beredskabet

Sidste gang, der var et udbrud af bluetongue i Nordeuropa, var i 2006-2009. I Danmark valgte man at vaccinere alt kvæg, hvilket kostede godt 40 mio. kr. Men sygdommen ramte aldrig rigtig Danmark i den grad, man havde frygtet. Erik Rattenborg, dyrlæge i Videncentret for Landbrug, som har skudt penge i forskningsprojektet, forklarer, at myndighederne førhen måtte træffe beslutninger om beredskabet på et meget usikkert grundlag baseret på erfaringer fra andre lande med helt forskellige forhold.

"Med modellerne kan man bedre lægge en bekæmpelsesstrategi. I nogle tilfælde vil det ifølge modellerne være smartest at holde køerne i stald for at undgå smitte – i andre tilfælde at vaccinere. En stor del af de nye sygdomme, man vil se i fremtiden, smitter netop gennem mitter og myg, og derfor er modellerne vigtige."

Erik Rattenborg håber på, at modellerne kan vise, om det er fornuftigt at vaccinere eller ej i fremtiden, fordi det er en rigtig dyr affære.

"I bagklogskabens lys var det måske ikke nødvendigt at vaccinere hele landet for bluetongue ved sidste udbrud. Derfor har vi forhåbninger om, at modellen er klar, når der kommer et nyt udbrud af en mittebåren sygdom, så vi har mulighed for at træffe bedre beslutninger om beredskabet på et mere sikkert grundlag, end vi kan nu," siger han.

Mittebårne sygdomme spredes, ved at en mitte, der bærer virusset, stikker en drøvtygger, hvorved dyret bliver inficeret. Når en ny mitte stikker dyret, kan den blive inficeret og sprede virusset til andre dyr.

Blå tunge

Forudså nyt virus

Carsten har undersøgt mitternes placering på marken i forhold til dyrene. I øjeblikket er han ved at behandle data fra et forsøg, hvor han mærkede mitterne for at se, hvor langt de fløj. Om mitterne holder sig i kort afstand fra en dyreflok eller lader sig bære langt væk med vinden, giver nemlig meget forskellige scenarier for smitterisikoen.

"Min model giver helt ny viden om mitternes adfærd, og i forhold til smitterisikoen er det virkelig vigtigt at vide, hvor langt mitterne egentlig flyver," siger Carsten.

Denne information kan benyttes i Kaares simuleringsmodel, så den bliver endnu mere præcis. Hans simuleringsmodel er i forvejen meget følsom og indeholder bl.a. meteorologiske data og data over mitternes forventede levetid. Den kan yderligere modellere alle mitter, der teoretisk set findes i et område på et givent tidspunkt af året, og hvorledes de bevæger sig rundt mellem drøvtyggere.

"Samtidig giver den også et mere nuanceret billede af, hvor drøvtyggerne befinder sig end andre modeller, som kun tager højde for, hvor bondegårdene ligger i forhold til hinanden," siger Kaare.

Blå tunge efterses

Mere følsom model

I de hidtidige modeller har man antaget, at alt kvæget findes i et punkt på hver gård. Men det er en meget forsimplet måde at se virkeligheden på, for nogle gange grænser forskellige gårdes marker jo helt op til hinanden, fortæller han.

"Vi kører simuleringen et stort antal gange med dyrene spredt ud på markerne og i stald, og derudfra får vi et ret godt billede af, hvordan en mittebåren sygdom kan sprede sig."

Kaares ph.d. er et samarbejde mellem DTU Veterinærinstituttet og DTU Institut for Informatik, og hans arbejde har allerede båret frugt. Modellen forudsagde nemlig, hvor det nye schmallenberg-virus ville ramme Danmark.

Virusset spredes via mitter og kan give deforme lam, kalve og gedekid. Ifølge modellen ville det ramme visse gårde i Sønderjylland først. Da forskere fra DTU Veterinærinstituttet efterfølgende testede mitter fundet omkring gårdene, havde de virusset i sig.

Læs artiklen i DTU Avisen.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.