Foto Bax Lindhardt

Flere ansøgninger end nogensinde til DTU’s uddannelser

mandag 06 jul 20

Kontakt

Lars D. Christoffersen
Dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø
Afdelingen for Uddannelse og Studerende
45 25 10 09
Samlet antal ansøgere til DTU
2020: 8.376
2019: 7.657
Forskel i procent: 9

Heraf som 1. prioritet
2020: 2.955
2019: 2.827
Forskel i procent: 5

Samlet antal ansøgere til DTU’s bacheloruddannelser
2020: 5.162
2019: 4.451
Forskel i procent: 16

Heraf som 1. prioritet
2020: 1.911
2019: 1.690
Forskel i procent: 13

Samlet antal ansøgere til DTU’s diplomingeniøruddannelser
2020: 3.214
2019: 3.206
Forskel i procent: 0

Heraf som 1. prioritet
2020: 1.044
2019: 1.137
Forskel i procent: -8

Der var også fremgang i kvote 2-ansøgningerne i år, hvor DTU modtog 2.700 mod 2.500 sidste år. Læs mere 
DTU har modtaget markant flere ansøgninger i år, og der er også en stigning i antallet af ansøgere, som har en uddannelse på DTU som deres første prioritet.

Antallet af kvote 1-ansøgninger til DTU er steget med ni procent i forhold til sidste år, fra 7.657 til 8.376. Og i år er der også flere, som har sat en DTU-uddannelse øverst på listen. 2.955 ansøgere har således prioriteret en civilbachelor- eller diplomingeniøruddannelse på DTU i forhold til 2.827 i 2019.

Den engelsksprogede General Engineering er igen i år den bacheloruddannelse, der tiltrækker flest ansøgere. I alt har DTU modtaget 515 ansøgninger hertil, hvoraf 271 er 1. prioritet.

Andre populære bacheloruddannelser er Softwareteknologi samt Kunstig intelligens og data, ligesom uddannelserne Design og innovation, Kemi og teknologi samt Produktion og konstruktion tiltrækker mange.

I alt har 16 procent flere end sidste år søgt ind på civilbacheloruddannelsen, mens ansøgertallet til diplomingeniøruddannelsen stort set svarer til 2019. På diplomingeniøruddannelsen er uddannelsesretningerne Byggeri og infrastruktur samt Softwareteknologi de mest søgte.

Flere studiepladser

DTU kan i år optage 330 flere nye studerende end sidste år, fordi regeringen og Folketingets partier for nylig vedtog at give de videregående uddannelser et ekstra tilskud på grund af corona-situationen. De ekstra pladser fordeler sig med 265 på civilbacheloruddannelserne og 65 på diplomingeniøruddannelserne.

Det er for tidligt at sige, om udvidelsen kommer til at matche søgningen. Det ser dog ud til, at DTU igen i år er nødt til at afvise kvalificerede ansøgere til de mest populære uddannelser, mens et stigende antal uddannelser sandsynligvis vil få ledige studiepladser til august.

”Vi kan med glæde konstatere, at flere unge mennesker i år har søgt mod ingeniørfaget, ikke kun på DTU, men i hele landet. På landsplan er civilingeniør- og diplomingeniøruddannelserne henholdsvis nr. 4 og 5 af de mest søgte uddannelser i Danmark. Det er en meget positiv udvikling, for der er i den grad brug for ingeniører til at drive udviklingen mod mere bæredygtige løsninger på de store samfundsproblemer,” siger dekan for DTU’s bacheloruddannelser, Lars D. Christoffersen.

Ansøgerne får svar den 28. juli 2020.

 

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.