Future Digital Technologies

Fremtidens sundhedsteknologier - det digitale sundhedsvæsen

torsdag 24 jun 21
|
af Tom Nervil

Kontakt

Jakob Eyvind Bardram
Sektionsleder, Professor
DTU Sundhedsteknologi
45 25 53 11

Heartbeat har stillet kikkerten ind på fremtiden og har bedt nogle af de førende forskere give et bud på, hvordan sundhedsteknologi kommer til at ændre forholdene for patienter i en digital verden.

Det digitale sundhedsvæsen

Jakob Bardram, der er professor på Institut for Sundhedsteknologi på DTU, er blandt andet stifter af virksomhederne Monsenso og DataFair, der har specialiseret sig inden for digitale sundhedsteknologier. Jakob Bardram er ikke fremtidsforsker, men ser nogle overordnede tendenser, som sandsynligvis vil række ind i fremtiden.

”Der er en udvikling, der går fra det akutte til det kontinuerlige. Altså at man for eksempel ikke bare måler patientens EKG ved indlæggelse eller konsultation, men hen over en længere periode, som fortæller mere om patientens sundhedstilstand. Vi ser også en tendens, hvor forebyggelse, monitorering og behandling flytter fra hospitalet og hjem i folks private boliger og fra enkelte dataopsamlingspunkter til monitorering, mens folk lever deres daglige liv. Vi går fra et reaktivt sundhedsvæsen, der afventer patientens besøg til en mere proaktiv og forebyggende dialog med de borgere, som kan være i risikogrupper.

"Ved at gøre teknologi bedre og mere brugervenligt kan vi rykke den ud i samfundet og så får det et helt andet impact."
Professor Jakob Bardram

Vi ser, at sundhedsydelser går fra at være centraliseret hos lægen eller hospitalet til en bred levering i samfundet med en lang række private aktører, som er mindre lægeorienterede og mere patientorienterede. Og på det digitale område ser vi en bevægelse, der går fra informationsteknologi til sundhedsteknologi.”

Folks sundhed er værdifuld

Jakob Bardram oplever, at der bliver foretaget store investeringer i sundhedsteknologi, og at de firmaer, der udvikler sundhedsteknologiske, kan være mange penge værd.

”Det kan man blandt andet se ved, at store giganter som Google og Apple opkøber virksomheder, der beskæftiger sig med digital sundhedsteknologi. Hele denne her privatisering skaber medicinsk udstyr for forbrugeren, som er meget brugervenligt og har et lækkert design. For eksempel OneDrop løsningen til diabetes, som både har en blodsukkermåler og en app til din SmartPhone.”

Jakob Bardram oplever, at medicinsk udstyr og forbrugerelektronik smelter mere og mere sammen.

”Tag f.eks. Apple Watch, der nu er godkendt som medicinsk udstyr, som monitorerer hjerterytme, kan identificere hjerterytmeforstyrrelser og har indbygget fald-detektion. Og på længere sigt vil vi se, at private virksomheder leverer sundhedsydelser baseret på sådanne sundhedsteknologiske løsninger. Det gælder både bærbart og implanterbart udstyr.”

Jakob Bardram fremhæver også monitorering af hjerteflimmer. Det sker ved elektrokardiogram (EKG), der registrerer de elektriske impulser, som sendes gennem hjertet og som sørger for, at hjertet slår regelmæssigt.

”Når der bliver målt EKG i ambulatoriet er det punknedslag. Man ved ikke, hvad der sker i dagligdagen hos patienten. Man kender ikke patientens adfærd og tilstand eller hvad der udløser hjerteflimmer som f.eks. overbelastning eller søvnmangel. Men med flere dages og ugers indsamling af data om patienten, så kan man begynde at finde mønstre, som kan forklare patientens problemer.”

Der har vi nu systemer, som med 98 % sikkerhed kan detektere, om en patient har hjerteflimmer. Det er langt højere end en kardiolog kan gøre. Og vi ved, at tidlig intervention har stor betydning ved hjerteinfarkt. Her kan man ved hjælp af kunstig intelligens (AI) finde patienter, der er i faregruppen og sætte ind tidligt. Patienten behøver end ikke komme på hospitalet, fordi kontakten kan foregå digitalt mellem læge og patient.

Det vilde vesten

”Vi vil i stigende omfang se digitale biomarkører, der viser, at der er noget galt eller, at en lidelse er på vej. Det bliver udbredt både fra det offentlige sundhedsvæsen og fra private aktører. Lige nu er det det vilde vesten, og vi ser devices, der reklamerer med at kunne stille både psykiske og somatiske diagnoser.

Der vil givet komme mere styr på medicinsk udstyr til forbrugerne. Der vil blive ryddet op fra myndighedernes side, og i fremtiden vil der være større regulering af ”rigtigt” medicinsk udstyr. Det vil vi se udbredt til andre steder end vi er vant til. F.eks. at man går på apoteket og får taget en EKG måling eller lejer noget udstyr med hjem. Ved at gøre teknologi bedre og mere brugervenligt kan vi rykke den ud i samfundet og så får det et helt andet impact.”

10 år fra forskning til anvendelse

Der er en større overvågning af patienters og borgeres adfærd på vej. Det gælder lige fra, at det registreres om pakken til pillerne brydes – og dermed indikerer, at medicinen bliver taget – til mere omfattende målinger med kunstig intelligens og algoritmer, der giver signal til sundhedspersonale ved kritisk tilstand. Ifølge Jakob Bardram går udviklingen i den retning både for de somatiske sygdomme og for de psykiske lidelser.

”Inden for psykiatrien ser vi patienter, der oplever tryghed ved at vide, at en sygeplejerske holder øje og ved, hvis de er ved at komme ud på dybt vand. Hvis man forestiller sig den situation bredt ud, vil vi kunne gå fra et reaktivt til proaktivt sundhedsvæsen. I stedet for at man henvender sig akut til 1813, så kan sundhedsvæsenet i større omfang have kontinuerlig kontakt med borgerne og viden om hvordan det står til. Det er ikke muligt nu, og der er masser af udfordringer med indsamling af data. Men vi plejer gerne at sige, at det vi arbejder med forskningsmæssigt, det kommer i anvendelse om 10-15 år.”

Foto: Adobe Stock

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.