Energifællesskab kan sikre klimavenligt fjernvarmenet

Fjernvarmenettet bliver i disse år udbygget mange steder, hvor borgerne går fra at have individuel opvarmning med olie- og eller naturgasfyr til fælles varmeforsyning, hvor en stadig større del er baseret på vedvarende energi. Men omlægningen tager tid, samtidig med at mange lokalområder ligger for langt fra fjernvarmenettet til, at det vil være økonomisk rentabelt eller energimæssigt effektivt på grund af varmetab i rørene.

I Lyngby-Taarbæk Kommune undersøger man derfor lige nu, om et energifællesskab, hvor forbrugerne får varme fra en fælles varmepumpe, kan være en alternativ, klimavenlig og let løsning for forbrugerne i sådanne områder. Tanken er, at et forsyningsselskab skal stå for anlægsarbejde, drift samt den administrative håndtering af varmenet.

Kommunen vil gerne hjælpe med at udvikle forretningskoncepter for sådanne decentrale net drevet af forsyningsselskaber, forklarer klimakoordinator Jakob Jespersen:

”Det er vigtigt, at flest mulige borgere kan få en kollektiv varmeforsyning, for det er mest komfortabelt for borgerne og bedst for vores fremtidige energisystem. En fælles løsning vil samtidig afhjælpe støjgener i forhold til, hvis alle har egen varmepumpe, der larmer. Ud fra et systemmæssigt perspektiv vil det heller ikke lægge så meget pres på elnettet, som individuelle varmepumper vil gøre. Endelig vil det også være let at opgradere teknologien, fordi man kun vil skulle skifte teknologi et centralt sted.”

Kan lette presset på forsyningsselskaberne
Lyngby-Taarbæks arbejde sker som led i det dansk-svenske energiprojekt Smart Cities Accelerator+, SCA+, støttet af EU’s regionale fond Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak, hvor DTU er repræsenteret med DTU Compute og DTU Byg.

Forskerne er eksperter i brugen af kunstig intelligens, hvor man ved hjælp af energidata og digitale løsninger kan starte energikrævende processer som f.eks. køling eller opvarmning, når der er masser af grøn energi i nettet og tilsvarende stoppe, når energien kommer fra fossile brændsler. Professor Henrik Madsen mener, at SCA+-ideen er oplagt, fordi fjernvarmesystemer kan udgøre et godt fundament for fremtidens energifællesskaber:

”Vi har i tidligere projekter set, at data-drevne løsninger til drift af fjernvarmesystemer dels kan give ganske store besparelser økonomisk og CO2-mæssigt, dels giver mulighed for at anvende forskellige temperaturniveauer forskellige steder i byen. Her vil de lokale fjernvarmesystemer og de tilknyttede energifællesskaber desuden kunne levere den fleksibilitet og korttidslagring, som er nødvendig for effektiv integration af vind- og solenergi." 

Borgermøder i foråret 2022
Lyngby-Taarbæk er i dialog med især Vestforbrænding om at udvikle et forretningskoncept. Ligesom man har identificeret fire lokationer i blandt andet udkanten af Virum og Frederiksdal, som nu skal undersøges for eventuel etablering af lokale varmenet/energifællesskaber, hvor varmepumperne skal stå centrale steder, så man kan høste energi fra søvand, jordvarmeanlæg, solceller eller på sigt termisk energi.

Som udgangspunkt er der kun set på tekniske potentialer, men borgerne skal også kontaktes, da en lokal opbakning er altafgørende for succes. I foråret 2022 regner kommunen med at være kommet så langt, at man kan invitere borgerne i de valgte områder til borgermøder.

Mens Lyngby-Taarbæk kun kigger på varmeområdet, kigger en anden SCA+-partner, Høje-Taastrup Kommune, også på elområdet. Kommunen har både landsbyer, hvor der kan etableres fælles løsninger, og byområder, hvor muligheden for at udnytte og dele lokal produceret solcellestrøm diskuteres. Her er Høje Taastrup Fjernvarme på banen sammen med selskaber og aktører, der er interesserede i at udnytte vedvarende energi eller lave lokale energioptimeringer.

E.ON i Sverige følger interesseret med
I Sverige arbejder SCA+-partneren, energiselskabet E.ON, også med energifællesskaber. I Sverige omfatter energifællesskaber ikke opvarmning, og energiselskaber må heller ikke være part i et energifælleskab.

’’Lovgivningen er lidt forskellig i Sverige og Danmark, men generelt er implementeringen af energifællesskaber kommet lidt længere på dansk side, hvilket gør det ekstra interessant for os at følge. Det er også vigtigt for os på begge sider af Øresund at undersøge, hvilke roller involverede aktører vil kunne indtage i forhold til energifællesskaber, så det er godt at samarbejde om det og have en dialog om det fremover, fortæller projektleder for Hållbar Stadsutveckling, E.ON Energiinfrastruktur Ellen Corke.