På Folkemødet 2019 havde Energibyerne, hvor Smart Cities Accelerator holdt til sammen med SCA’s Høje-Taastrup Kommune, besøg af formanden for den grønne tænketank CONCITO. Hun fortalte om sin tanker om klimaet og sine forhåbninger til Danmark.
Den kongelige danske undersøger, Mette Frederiksen, er i gang med regeringsforhandlingerne. Onsdag opnåede forhandlingspartierne enighed omkring en CO2-reduktion på 70 procent i år 2030 set i forhold til udledningen i 1990.
Det ville ikke umiddelbart være den model, som Connie Hedegaard, formanden for den grønne tænketank, CONCITO, tidligere miljøminister og EU-kommissær, ville vælge. Det bliver nemlig hurtigt lidt for luftige planer.
Derimod tror hun på en CO2-reduktion i to tempi: Først skal man med det samme gå i gang med konkrete tiltag med et mål om reduktion på 60 procent, og så inden for et par år lægge planer for, hvordan man skal komme fra de 60 til de 70 procent CO2-reduktion.
- Alle, der har forstand på det, siger, at det der med at komme til 70 procent i 2030, hvis vi lagde planer i morgen, så ville det koste uforholdsmæssigt meget, fordi der er en række ting, vi ikke har tænkt nok igennem, sagde Connie Hedegaard i fredags på Folkemødet på Bornholm.
- Men jeg tror, at det er vigtigt, at danskerne kan se, at nu rykker vi. Så vi kan bruge den mobilisering, der er lige nu. Og så skal ingen af os tro, at det bliver let. Og det er heller ikke gratis. Det er meget naivt, hvis man foregøgler folk, at det ikke koster noget, understregede Connie Hedegaard.
Connie Hedegaard var inviteret ind i et mere end fyldt telt hos netværket Energibyerne, som SCA-partner Høje-Taastrup Kommune er med i, samt Tankegang og PlanEnergi for at fortælle om sine tanker om klimaet i en samtale med borgmester Johannes Lundsfryd fra Middelfart Kommune.
- Det er nemt nok at sige procenter og det ene og det andet. Men I ved også ude i kommunerne, at det er hamrende svært. For vindere og tabere i den grønne omstilling er ikke én-til-én. Nogle af omkostningerne betales nu, mod at gevinster kommer i fremtiden.
Rådgivet Mette Frederiksen
Connie Hedegaard har været til møde med Mette Frederiksen i forbindelse med de nuværende regeringsforhandlinger, fordi Socialdemokratiets leder ville rådføre sig med Connie Hedegaard.
- Jeg vil selvfølgelig ikke fortælle, hvad jeg sagde til Mette Frederiksen. Men det er klart, at jeg synes, at det er helt fantastisk, at det lykkedes os at få to valg i Danmark (EP-valget og Folketingsvalget, red.), hvor klimaet virkelig fyldte noget. Tænk, at man skal opleve, at Pia Kjærsgaard står på valgaftenen og begrunder Dansk Folkepartis tilbagegang med, at der er for mange ’klimatosser’. Så har verden altså rykket sig, sagde Connie Hedegaard med smil i stemmen.
Og hertil kunne Johannes Lundsfryd så tilføje, at ’der er i hvert fald mange, der er tosset med klimaet’.
Uanset hvad, Connie Hedegaard, har sagt til Mette Frederiksen, så opfordrede hun på Folkemødet til et opgør med den sædvanlige økonomiske tankegang. Kort fortalt skal man fremme de løsninger, som vi gerne ser mere af, og gøre det sværere for de ting, som vi gerne vil have mindre af.
- Jeg ville også mene, at en ny regering skal prøve at lave en ny regnemaskine til Finansministeriet, så man regner klima, ressource og miljøbelastning ind på en helt anden måde, sagde hun.
Og så pegede hun på den nylige transportaftale til 112 milliarder kroner, som den borgerlige regering fik vedtaget - herunder med en meget omdiskuteret omfartsvej ved Mariager. Dengang spurgte en journalist transportministeren om, hvad klimaaftrykket bliver med denne aftale.
- Svaret fra ministeren var, at det havde man desværre ikke haft tid til at regne på. Ved I hvad, det er rigtig ærgerligt, at når man bruger 112 milliarder kroner så ikke at have tid til at regne på klimaaftrykket. Den tænkning skal ændres. Og vi skal tænke vores BNP på en anden måde osv., sagde Connie Hedegaard.
Realist og vigtigt at udnytte momentum
De nemme løsninger på klimaområdet findes ikke, og det var især det, som Connie Hedegaard flere gange vendte tilbage til i snakken. Men hun er forhåbningsfuld:
- Jeg plejer at sige, at jeg er realist. Der er mange ting, der er dybt besværlige her globalt. Og der er mange ting, der går i den forkerte retning. Men jeg tror, at menneskeheden godt kan det her. Jeg ved ikke, hvad der er galt med os mennesker. Men vi skal ofte ud på kanten af noget, før vi gør det rigtige. Herhjemme tror jeg, at man skal forstå, hvor kæmpe stor en opgave det er politisk, siger Connie Hedegaard.
Hvis man tænker tilbage på Cop15 i 2009, så var der mange, der talte klima, og hele verden blev mobiliseret. Men så kom der er en økonomisk krise, og sekundet efter var verdens opmærksomhed et andet sted.
- Det sidder altid i mit baghovedet, at det er super godt, at vi taler om det her, men at det lynhurtigt kan ændre sig. Så jeg tror, at det handler om at bruge det her momentum og gøre ting helt konkret nu, sagde Connie Hedegaard.
Behov for enighed i Folketinget
Hun håber også, at Danmark kan fastholde traditionen på energiområdet for brede forlig.
- For mig at se ville det mest ulykkelige være, hvis det var rød/blå 90/89 eller omvendt. For det er der ingen, der tør investere i. Middelfart Kommune og mange andre kommuner ved, hvad det betyder, når man har et hovedspor, for så kan man køre. Og jeg vil sådan håbe, hvad der end kommer ud af den regeringsdannelse, der er i gang, at den klimalov, som jeg er overbevist om, kommer med bindende delmål og carbonbudget meget præcist, og at den kan vedtages bredt, siger Connie Hedegaard.
- Og så håber jeg, at vi har en befolkning, der prøver at give politikerne mod til at tage de modige beslutninger og kommer lidt ud af det, som der har præget dansk politik i lidt for mange år, at man kun hopper fra tue til tue, og at det hele er meget kortsigtet. Det er jo det vanskelige ved beslutningerne. Der skal tænkes og handles langsigtet. Og det er ikke det nemmeste i politik. Der er det vigtigt at vide, at man har borgerne bredt bag sig, sagde hun.
Connie Hedegaard opfordrede også borgerne til at holde fast og blive på barrikaderne for klimaet lidt endnu. Men borgerne skal samtidig forstå, at det altså kommer til at koste:
- Hvis jeg skal ønske noget, så er det, at alle de her mennesker, der har været med til at sikre, at der nu er kommet et stærkt signal til Christiansborg, sørger for stadig aktivt at være med, når det kommer til den svære del af det; når løsningerne skal findes, sagde hun.
Klimainteressen opstod en fredag i 2004
På Folkemødet fortalte Connie Hedegaard også, at hun ret præcist kan datere sin interesse for klimaet.
- Jeg blev miljøminister mandag den 2. august 2004. Jeg kom fra et job som studievært på Deadline. Fredagen efter skulle jeg holde et møde for alle cheferne i ministeriet, hvor de kunne spørge om alt mellem himmel og jord. En fyr rakte så hånden op, og jeg tænkte – der er nok grænser for, hvor slemt spørgsmålet bliver, for vores sønner gik i klasse sammen og til fodbold. Men så lød spørgsmålet: Hvad har du tænkt dig at gøre ved klimaet?
Connie Hedegaard gled på den augustdag behændigt uden om spørgsmålet ved at svare, at hun først virkelig skulle lære noget om klimaet.
- Indtil da havde jeg som Deadline-vært tænkt, at det virkelig skulle være en fredag, hvor alt andet var faldet på gulvet historiemæssigt, før vi ville kaste os over klimaet, for det er teknisk og kompliceret, sagde Connie Hedegaard.
Hun blev umiddelbart efter koblet sammen med en ekspert i ministeriet, som kunne lære hende det grundlæggende. Der var sat 45 minutter af til mødet, og han kom med 85 slides.
- Og så gik det over stok og sten. Og jeg plejer at sige, at der startede min klimauddannelse. Og min opfattelse er, at jo mere man ved om det emne, jo mere får man lyst til at gøre ved det. For at spare jer for en meget lang historie, så lærte jeg, hvor meget det hastede at komme i gang med at gøre noget for klimaet, og det var altså i 2004.
Men tidspresset svarede ikke overens med hendes oplevelser på den første klimakonference, og det var der, hvor Danmark startede med at invitere alverdens politikere til Grønland.
- Vi vidste, at vi var nødt til at ændre denne her diskussion. Og i sidste ende måtte vi ændre klimaspørgsmålet til, at det ikke kun var noget, som miljøministre var interesserede i, men noget som også kom på stats- og regeringschefers dagsorden, siger Connie Hedegaard.