Big Data bliver håndgribeligt for dansk erhvervsliv

fredag 01 jul 16
|
20 danske virksomheder vil booste væksten gennem bedre anvendelse af Big Data. Projektet Big Data Business Academy udspringer af Industriens Fonds temaindkaldelse om Big Data. Det skal sikre, at de 20 virksomheder får realiseret vækstpotentialet ved strategisk udnyttelse af data. Projektet er drevet af partnerne Alexandra Instituttet, CLEAN, DTU og Teknologisk Institut.

Big Data fremstår for mange virksomheder som diffust og komplekst, hvilket selvsagt har afholdt flere virksomheder fra at forsøge at realisere de gevinster, der ligger i en mere strategisk og værdiskabende dataudnyttelse. På Big Data Business Academy vil de 20 deltagende virksomheder få inspiration til, hvordan data kan udnyttes til forretningsudvikling, og få erfaring med Big Data-værktøjer og teknikker på deres konkrete projekter.

Virksomhederne skal med ombord
Projektet vil involvere både ledelsen og medarbejdere i virksomhederne, og skal bringe Big Data fra virksomhedernes it-afdelinger til virksomhedernes marketingsafdelinger og ledelsesniveau, så Big Data bliver et strategisk aktiv for virksomhederne.

Videnspredning gennem målrettede forløb
Virksomhederne trækker på studerendes viden om de nyeste Big Data-løsninger og værktøjer, ekspertworkshops med deltagelse af innovative virksomheder og internationale eksperter inden for Big Data, samt et efteruddannelsesprogram. Professor Bjarne Kjær Ersbøll, der er ansvarlig for DTU Computes efteruddannelsesindsats siger:

"”Ambitionen er, at projektet skal gøre arbejdet med Big Data håndgribeligt og let at gå til for dansk erhvervsliv. På den måde kan flere virksomheder udnytte Big Data som en vej til forretningsudvikling, vækst og øget konkurrenceevne. Ved at udnytte Big Data bedre end i dag kan virksomheders innovations- og salgsindsats optimeres, hvilket vil bidrage positivt til at øge eksporten og derigennem skabe arbejdspladser i Danmark.”"
Administrerende direktør, Mads Lebech fra Industriens Fond

"Som universitet oplever vi en stigning i efterspørgslen på dygtige kandidater inden for avanceret dataanalyse og Big Data. Men skal virksomhederne for alvor udnytte potentialet i Big Data, er der også behov for, at eksisterende medarbejdere og ledere i erhvervslivet får større strategisk indsigt i Big Data. Netop derfor vil vi etablere den nye forskningsbaserede efteruddannelse i Big Data.”

De 20 deltagende virksomheder er:

  • Transport: Maersk Drilling, Lemvigh-Müller    
  • Fødevarer: Christian Hansen, Coop, Royal Unibrew    
  • Energi: DEIF – Wind Power Technology, Grundfos, NCC, Helsingør Forsyning, Fjernvarme Fyn, Danfoss Cooling, Anemo Analytics    
  • Branche X: DISA, Nordea, Innovative Business Software, NNIT, Waoo, CBB, KMD, Telenor    
Potentialerne skal udnyttes og inspirere andre
De deltagende virksomheder er alle valgt, fordi de har uudnyttede data, som de er i stand til at opsamle, men som de ikke får skabt merværdi ud af og dermed endnu ikke udnytter strategisk – eksempelvis til udvikling af nye services eller til udvikling af virksomheden. Igennem forløbene vil virksomhederne få indblik i Big Data værdikæden, konkrete input og løsningsforslag fra eksperter og studerende samt en opkvalificering af deres strategiske forståelse af Big Data.

I forlængelse af virksomhedsforløbene vil der blive afholdt Big Data Masterclasses, hvor de deltagende virksomheder vil dele ud af deres erfaringer og eksperter vil give inspirationsoplæg. Big Data Master Classes vil være åbne for tilmelding for deltagere uden for virksomhedsforløbene.

Følg projektet

Læs mere om projektet på www.bigdataacademy.dk og tilmeld dig nyhedsbrevet for at modtage Big Data updates og invitationer til master classes.

Hvis du ønsker yderligere information, så kontakt projektleder Bjarke Kovshøj på bjk@cleancluster.dk eller 3162 2900

Kontakt fra DTU er: Professor Bjarne Ersbøll og Head of Innovation Mark Riis

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.