SIRI-Kommissionen

SIRI-Kommissionen blev nedsat i sommeren 2016 af MF for Radikale Venstre, Ida Auken og formand for IDA, Thomas Damkjær Petersen. Kommissionen har til formål at finde ud af, hvordan kunstig intelligens kommer Danmark til gode, og hvilke konsekvenser har for samfundet. Kommissionen har særligt fokus på uddannelse og jobmarkedet inden for forskellige erhverv og sektorer. Kommissionen har udarbejdet en række rapporter, case-papirer og anbefalinger, som bl.a. omhandler etik, job og sundhed.

SIRI-kommissionen består af en række repræsentanter for erhvervsliv, faglige organisationer og digitale eksperter. Lektor ved DTU Compute Thomas Bolander er medlem af SIRI-kommissionen, hvor han bidrager med sin store tekniske viden inden for kunstig intelligens.

”Kommissionen skal både kortlægge, hvordan Danmark kan udnytte vækst- og jobmuligheder ved kunstig intelligens og digital disruption samt skabe opmærksomhed om, hvad forandringerne kommer til at betyde for det danske samfund.” - SIRI-Kommissionen

Find SIRI-kommissionens rapporter her.

Du kan læse mere om SIRI-kommissionens arbejde her.