Foto: Søren Steenholdt.

Fede eller fedtfattige vandlopper

Wednesday 27 Apr 22
|
by Uffe Wilken

Contact

Marja Koski
Associate Professor
DTU Aqua
+45 35 88 34 07
Klimaforandringerne påvirker havets økosystem og dermed fiskeriet. Forskere undersøger derfor, om mere fedtfattige vandlopper er på vej ind sydfra, noget der kan få konsekvenser for Grønlands fiskeri og økonomi. Heldigvis ser det ud til, at fiskerne er gode til at tilpasse fiskeriet, når betingelserne ændrer sig.

Du kender sikkert talemåden ’Lille tue kan vælte stort læs’. Lettere overdrevet og omskrevet til projektet ECOTIP’s formål – og for bedre at lede tanken hen på havet – kunne man omskrive talemåden til ’Mikroskopiske plankton kan kæntre Grønlands fiskeri’. ECOTIP undersøger, om der kan opstå en kaskade-effekt op gennem hele økosystemet, som til slut vil forplante sig videre til Grønlands største erhverv – fiskeriet. For hvad sker der, hvis klimaforandringer erstatter de små, fede vandlopper med en mere fedtfattig version? Det er fokus for biologer, antropologer og andre forskere i det store EU-projekt ECOTIP i årene 2020-2024.

Kaskadekonsekvenser

15 forskningsinstitutioner i bl.a. rigsfællesskabet, Europa, Canada og Japan og med et budget på et tocifret millionbeløb er, hvad biologen Marja Koski fra DTU Aqua koordinerer i ECOTIP (Investigating Ecosystem Tipping Points and Cascades in the Arctic Seas). Om begrebet ’tipping cascades’ og projektets overordnede formål siger hun:

Prøvetagning med multinet giver mulighed for at vurdere den vertikale fordeling af zooplankton, som er hovedforbindelsen mellem primærproducenter og små pelagiske fisk (foto: Søren Steenholdt).
Prøvetagning med multinet giver mulighed for at vurdere den vertikale fordeling af zooplankton, som er hovedforbindelsen mellem primærproducenter og små pelagiske fisk (foto: Søren Steenholdt).
"Det er kæden af begivenheder, som vi forestiller os er en kaskade, der forplanter sig op gennem økosystemet fra plankton til fisk og videre til byer og bygder."
Marja Koski, DTU Aqua, koordinator på ECOTIP

”Forestil dig et nordisk økosystem – fx en grøn skov. Stigende temperaturer vil stresse økosystemet og forårsage tørke og angreb fra skadedyr, og til sidst er skoven blevet til et monotont græslandskab. Vores tanke er, at det samme kan ske i havet. Vi har jo set, at de stigende temperaturer i Arktis medfører, at både indlandsis og havis smelter. Hvis der kommer mere ferskvand ud i havet, kan én type plankton erstattes af en anden type plankton, og det risikerer at forårsage lige så store ændringer i havets økosystem, som hvis skoven forsvandt på land. Det er kæden af begivenheder, som vi forestiller os er en kaskade, der forplanter sig op gennem økosystemet fra plankton til fisk og videre til byer og bygder. Det vil være et problem, fordi så mange mennesker i Grønland er afhængige af fiskeriet.”

Fede lopper foretrækkes

Forskernes arbejdshypotese tager udgangspunkt i, hvordan havets økosystem omkring Grønland ser ud nu. De øverste vandlag bliver i sommerhalvåret begavet med en cocktail af både sollys fra oven og næringsstoffer fra neden, hvilket skaber omrøring i vandmassen og en opblomstring af planktonalger. Disse alger sættes til livs af dyreplankton som vandlopper (copepoder), som er fødegrundlag for de mindre fisk som fx lodder og sild. Som igen er fødegrundlag for de større pelagiske fisk som torsk.

Marja Koski fortæller, hvordan forskerne forestiller sig havets økosystem udvikle sig, efterhånden som klimaforandringerne reducerer havisen og iskappen:

”Ferskvandet fra den smeltende is vil lægge sig i overfladen som et lag og forhindre, at det næringsrige bundvand stiger op. Med færre næringsstoffer vil sammensætningen af økosystemet ændre sig – især kan vandlopperne, der er rige på fedtsyrer, blive erstattet af mindre, tyndere og mere fedtsyrefattige vandlopper, som har andre roller i havets fødekæde. Det er ikke godt for fiskene, fordi de er afhængige af fedtsyrerne i de relativt store vandlopper, som de nemt kan fange. På samme tid ændrer distributionen af vandlopper og fisk sig også med flere Nordatlantiske arter, som kommer ind i Arktis. I fremtiden kan resultatet vel blive, at der er færre fisk i økosystemet, andre typer af fisk, eller at fiskene har flyttet sig mod nord. Så der sker en form for kaskadeeffekt, der begynder med afsmeltning af isen, og slutter med et dårligere – eller anderledes – fiskeri.”

Fra jolle til trawler?

Det er konsekvensen af tyndere vandlopper for fiskeriet, der optager antropologen Rikke Becker Jacobsen fra Aalborg Universitet. For som hun siger:

”Hvad betyder klimaforandringer og biodiversitet for samfundet via fiskeriet? Hvis biologerne kan forudse, at der i fremtiden fx vil være færre rejer og flere makrel, så vil vi kigge mere på skiftet i fiskeriet og se på, hvad forskellige fiskerier som de kystnære og havgående bidrager med til samfundet lige nu. Vi prøver at lave et billede af, hvordan det ser ud nu, og kigger også tilbage de seneste 10 år. Hvad er det for nogle forandringer, der har været, og hvordan har fiskeriet tilpasset sig efter de forhold, som de mente gav mening. Vi håber derfor at kunne sige noget kvalificeret om kapaciteten til at tilpasse sig nye vilkår i fremtiden.”

”Så tilgangen har været at finde ud af, hvordan det havgående og det kystnære fiskeri i Nordgrønland, Vestgrønland og Sydgrønland har tilpasset sig til klimaforandringerne de seneste 10 år. Én ting er, hvordan de enkelte fiskere har det, og hvordan det går med bestandene. Men hvad betyder det for samfundene? Måske bidrager forskellige dele af fiskeriet til forskellige dele af samfundet.”

”Det er noget, man kender fra fx fiskeriloven, at man har en landingspligt. Al kystnær fangst skal landes på land i Grønland, hvor det skaber et værdiflow ind til fabrikker med mange arbejdspladser. Hvorimod det havgående fiskeri har lov til at producere 75% af fangsten på deres trawlere og sejle det direkte til Island eller Aalborg, hvor det så kommer videre ud på markedet. De resterende 25% skal landes i Grønland.”

”Det havgående fiskeri er meget profitabelt for dem, der er involveret i det, og fiskeriet giver et flot overskud og høje lønninger, og det er nok også det, der hiver flest penge hjem til landskassen. Begynder man så at tænke på, hvilket skift det er, hvis man helt hypotetisk siger, at kystnært hellefiskeri med tiden bliver mindre, måske fordi der er mere ferskvand i fjordene, så kan det være, at det får konsekvenser for det store fiskersamfund i fx Ilulissat. Hvis vi til gengæld får flere makrel i Østgrønland, som det havgående fiskeri må fiske, så bliver der måske flere penge til landskassen og flere karrieremuligheder i de store firmaer. Men det er en anden form for arbejdsliv og identitet, end det er at have sit daglige fiskeri fra jollerne i Ilulissat.”

Forsvinder de nuværende arter, der fiskes på, og erstattes de af andre, kræver det tilpasning af både grej og tankegang hos fiskerne. Heldigvis ser fiskerne ud til at være endda meget omstillingsparate.

Fiskeriet har ja-hatten på

Der er naturligvis bekymringer om, hvilke konsekvenser klimaforandringerne kan få. I Grønland er det halvt bekymring/halvt mulighed. Rikke Becker Jacobsen har deltaget i workshops med repræsentanter for fiskere, myndigheder og fiskeindustrien. Det kystnære fiskeri i Syd- og Midtgrønland oplever allerede ændringer i vandkvaliteten i fjordene som gør, at lodde og torsk ikke ankommer til de typiske fiskepladser i fjorden, som de plejer. I Nordgrønland får man imidlertid indtrykket af en vis optimisme og interesse i at undersøge nye muligheder. Rikke Becker Jacobsen forklarer: 

Foto: Rikke Becker Jacobsen
Joller i Nuuks havn (foto: Rikke Becker Jacobsen). 

”Det, man hører fra det kystnære fiskeri, er, at de lynhurtigt kan tilpasse sig nye muligheder, fordi det er et blandet fiskeri og sæsonfiskeri. Her fisker man allerede nu forskellige arter. Man kan gøre den ene sæson kortere eller længere, hvis der dukker nye muligheder op, eller hvis markedet er mættet – det er ret fleksibelt. På det kystnære lader det til, at den overvejende flaskehals er fabrikkerne på land, der er bremseklodsen, fordi de ikke har teknologien eller kapaciteten, eller medarbejderne ikke er stabile nok til, at man kan køre et vist volumen.”

”Det havgående fiskeri er faktisk endnu mere optimistisk og tilpasningsdygtigt. Her er der næsten ingen bekymringer at spore, når man taler med dem. Dog er bifangst og bifangstreguleringer en stigende udfordring. Men de synes, de har et fiskeri, der er stabilt både forvaltningsmæssigt og økonomisk, og de ser heller ikke, at der er nogle arter, der er på vej ned. De har makrellen, som kommer ind engang i mellem, så de har nu investeret i fartøjer, som ligger klar, når den kommer.”

Skal bruges lokalt og globalt

Med sit store budget og mange samarbejdspartnere er ECOTIP et projekt, der omfatter mange fagdicipliner – geologi, klima, biologi, antropologi og oceanografi, for blot at nævne nogle af dem. Ultimativt skal resultaterne kunne bruges lokalt fra fiskeren i Upernavik til global klimamodellering i FN’s klimapanel. Marja Koski siger:

”Vores ambition er, at vi kan beskrive biologien på en måde, så den kan bruges i de globale klimamodeller og eventuelt bidrage til FN’s klimapanels fremskrivninger på 30, 50 eller 100 år. Klimamodellerne har stort set ikke inkluderet biologiske data, så vores biologiske modeller kan gøre klimamodellerne mere detaljerede. Men vores modeller skal også kunne bruges af Grønland inden for kortere tidshorisonter, og der ud over kan vi levere data og viden til EU, når der skal udvikles arktiske politikker.”

Og Rikke Becker Jacobsen supplerer:

”Biologerne forsøger at sige noget om livet i havet set i en kaskademodel. Vi prøver at sige noget om, hvordan kaskaden kan påvirke samfundssystemet – hvordan er det, at fiskeriet har en kobling til værdier, økonomi, identitet, livsform, kultur, og hvordan tilpasser fiskere sig og lægger deres strategier. Og hvor vil det så være smart at arbejde med tilpasning. Vi er nogle gange koblingen mellem biologien og interessenterne, men vi kommer også ind med en viden, vi har produceret gennem interviews om, hvordan mennesker reagerer og samfund agerer. Endemålet er at komme med noget, der kan anvendes af interessenterne i fx politikker.”

Mål 3: Et produktivt hav der understøtter bæredygtig fødevareforsyning og en bæredygtig (blå) havøkonomi


Mål 4: Et forudsigeligt hav hvor samfundet forstår og kan reagere på skiftende forhold i havet.

News and filters

Get updated on news that match your filter.