colourbox.dk

Tingenes – og maskinernes – internet: Når maskiner bliver koblet med maskiner

fredag 26 maj 17

Kontakt

Paul Pop
Professor
DTU Compute
45 25 37 32

Internet of Things i tal

  • I 2000 var 500 millioner enheder koblet til internettet.
  • I 2011 var 13 milliarder enheder koblet til internettet.
  • I 2020 forventes omkring 50 milliarder enheder at være koblet til internettet.

Kilde: Gérald Santucci, Rådgiver i Europa-kommissionens Directorate General for Communications Networks, Content and Technology

Nyt center til forskning i tingenes internet

På DTU forsker og underviser flere institutter i teknologier, der indgår i ’Internet of Things’ (IoT).

For at skabe et overblik og en samlet indgang til DTU’s aktiviteter er et nyt IoT Center blevet etableret i slutningen af 2016. Centret er forankret på DTU Compute. I centret kan virksomhederne få adgang til den nyeste viden, mens forskerne får kendskab til virksomhedernes udfordringer på IoT-området. Også DTU-studerende kan få kontakt til virksomheder, der ønsker at samarbejde om IoT-projekter.

Lær mere på www.iotcenter.dk

Der er et stort potentiale i at koble industriens maskiner, robotter og systemer til internettet. Men det stiller høje krav til sikkerheden for at undgå såvel nedbrud som indbrud

Man har længe talt om ’Internet of Things’. Begrebet, som overordnet dækker over fænomenet, hvor flere og flere ting bliver koblet på internettet. Det sker i takt med, at teknologier som sensorer, GPS’er og antenner integreres i produkter som mobiltelefoner, tøj, biler, termostater og tyverialarmer. Teknologierne opsamler data, som vi har adgang til via internettet, og som f.eks. gør det muligt at styre temperaturen i sommerhuset ved hjælp af mobiltelefonen.

Men i hjertet af industri 4.0 ligger ’Industrial Internet of Things’. Her er det ikke kun produkter, mennesker og teknologi, der bliver koblet sammen, men også robotter, maskiner og systemer, der bliver forbundet med hinanden ude i virksomhederne.

Professor Paul Pop er leder af et nyt forskningscenter for ’Internet of Things’ – IoT – på DTU. Han står også i spidsen for centrets arbejde med ’Industrial IoT’ og fortæller, hvordan det kan hjælpe virksomhederne med at øge produktiviteten:

”Virksomhederne kan optimere processer, som de måske slet ikke havde nogen idé om kunne optimeres. Det kan være noget så simpelt som at opdage, hvornår en maskine er ledig i virksomhedens maskinpark. Når maskiner er koblet sammen og udveksler data indbyrdes, kan det også bruges til at opfange fejl eller ændringer i produktionen ganske tidligt, og før de gør skade. Det er også muligt at benytte sig af ’big data’ og ’machine learning’ og forudse, hvornår en maskine skal have nye reservedele, så man undgår, at den stopper,” siger Paul Pop.

Der er bred enighed om, at der er et enormt potentiale i ’Industrial Internet of Things’. Ifølge General Electric kan fænomenet øge det globale bruttonationalprodukt med 15 billioner dollar over de næste 20 år.

Udviklingen går stærkt. I 2011 var 13 milliarder enheder globalt koblet til internettet. Det anslås, at antallet af enheder i 2020 vil være oppe på 50 milliarder.

Kræver driftssikker teknologi

Jo flere ting vi kobler til internettet, jo højere krav er der til teknologiernes sikkerhed i forhold til såvel nedbrud som indbrud. En opkobling til internettet udgør naturligvis en øget sårbarhed over for cyberangreb. Derfor er sikkerhed afgørende for, om ’Industrial IoT’ bliver udnyttet til fulde, og det er et prioriteret forskningsområde i DTU’s nye center.

Derudover skal teknologierne være særdeles pålidelige, så overførsel af data mellem to maskiner eller robotter sker i absolut ’real-time’. I en industriel sammenhæng nytter det ikke, at der er en lidt dårlig forbindelse til internettet, da mange virksomheders processer er yderst tidskritiske, og det kan have store konsekvenser, hvis der opstår fejl eller forsinkelser i kommunikationen mellem maskinerne.

”Systemerne skal reagere virkelig hurtigt, hvis der f.eks. opstår en uventet ændring et sted i produktionen. Hvis ikke systemerne retter op i ’real-time’, risikerer virksomheden, at produktionen går tabt, og dermed taber de fortjeneste. Den yderste konsekvens for visse virksomheder kan være større ulykker som eksplosioner, nedsmeltninger eller lækker, der forurener omgivelserne,” siger Paul Pop.

Fra skyen til tågen

For at sikre den absolut højeste sikkerhed og samtidig den højeste hastighed i kommunikationen mellem maskiner skal kommunikation og data derfor ikke udveksles via en ’cloud’ på internettet. Derimod taler man om at få ’clouden’ ned til jorden – og når skyer er i jordhøjde, er det som bekendt tåget. Derfor kalder man denne nye teknologiudvikling for ’fog computing’. I andre kredse er den døbt ’real-time edge computing’, fortæller Paul Pop. Med ’fog computing’ vil kommunikationen mellem maskinerne ske lokalt i virksomheden.

”Det er ikke det samme som at have lokale servere stående, da de er alt for langsomme og ustabile. En server kan gå ned, og den kan hackes. Virksomhederne har brug for en teknologi, der er mere specialiseret og pålidelig. I øjeblikket har vi de såkaldte fieldbuses, som er hardware, der bidrager med et andet slags netværk, der kan forbinde virksomhedens maskiner. Med ’fog computing’ får virksomhederne mulighed for at udnytte digitalisering, uden at det går ud over sikkerhed, pålidelighed og hastighed,” siger Paul Pop.

Læs også

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.