Det handler om digitalisering

Avancerede robotter, cloudløsninger, 3D-printere, sensorer, måleudstyr og augmented reality er nogle af de teknologier, som bliver nævnt, når talen falder på Industri 4.0. Nogle af teknologierne har været på banen længe, mens andre stadig er ved at modnes.

I disse år sættes teknologierne sammen i nye kombinationer. De danner de såkaldte cyber-physical systemer. Det er fysiske enheder udstyret med en computer, der gør enheden i stand til bl.a. at opfange data og kommunikere. Den sammenkobler den fysiske verden og den digitale verden. Smartphonen er et eksempel på et cyber-physical system. Den kan f.eks. opsamle data som, hvor mange skridt man gik i går, og om man gik i Jylland eller på Bornholm, eller man kan tjekke om ens rute til arbejdspladsen er blokeret af trafikpropper.

Når Industri 4.0 i disse år får luft under vingerne, skyldes det – ud over at teknologierne er her og bliver forbundet – at priserne på dem er faldet kraftigt, skriver Boston Consulting Group og Innovationsfonden i rapporten ’Winning the Industry 4.0 race’. Her pointeres det, at omkostningerne til f.eks. sensorteknologier, cloudbaserede løsninger, båndbredde og computerregnekraft er raslet ned gennem det seneste årti. Nu er teknologierne med andre ord tilgængelige for alle virksomheder næsten uanset størrelse.

Man taler om, at teknologierne er ’enablere’ – en slags katalysatorer – i Industri 4.0. Med det mener man, at det ikke er fremkomsten af teknologierne i sig selv, som udgør den fjerde industrielle revolution, men at det er udnyttelsen af teknologierne og den værdi, dette skaber, som er revolutionen.

Digitalisering af både produkt og produktion

Digitalisering i virksomhederne kan skabe værdi i form af f.eks. mere effektive processer og færre fejl i produktionen, helt nye produkter eller helt nye beslutningsgrundlag, forklarer professor Hans Nørgaard Hansen. Han er institutdirektør på DTU Mekanik, hvor der bl.a. forskes i produktionsteknologi.

Han uddyber: ”Nogle virksomheder er drevet af produktperspektivet. Dvs. at de benytter teknologier til at fremstille nye produkter eller til at tilføje nye funktionaliteter til eksisterende produkter. En ny funktionalitet kan f.eks. være at indbygge sensorer i produktet, som sender data fra forbruger til virksomhed via internettet. Dataene kan f.eks. afdække, hvornår reservedele skal udskiftes, eller hvornår produktet skal have et serviceeftersyn,” siger Hans Nørgaard Hansen.

I andre virksomheder er fokus på at digitalisere produktionsapparatet, forklarer institutdirektøren. ”Her arbejder virksomhederne på at få deres produktionssystemer forbundet med hinanden, så apparater, maskiner eller robotter kommunikerer med hinanden og udveksler data under de forskellige processer i produktionen. Her handler digitaliseringen om at tilrettelægge hele produktionen på en ny måde, og om, hvordan man bruger teknologi til at få en mere robust produktion, hvor der opstår færre fejl. Det kan øge både effektiviteten i produktionen og kvaliteten af produkterne,” siger Hans Nørgaard Hansen.

Når det gælder digitalisering af produkter og produktionsapparat, er der ikke tale om et enten-eller, tværtimod: ”Vil man som virksomhed udnytte Industri 4.0 til fulde, skal man digitalisere både produkterne og produktionen, for det er samspillet mellem de to sider, der kan bringe virksomheden et kvantespring foran konkurrenterne,” siger Hans Nørgaard Hansen. Institutdirektøren påpeger dog, at der ligger et stort arbejde for virksomhederne med at finde ud af, hvad der skal digitaliseres, og hvordan det giver værdi for netop denne virksomhed.

Dette arbejde hjælper DTU med i regi af konsortiet MADE Digital, der er en udvidelse af et oprindeligt konsortium, MADE (Manufacturing Academy of Denmark). Se faktaboksen til højre.

Mindre virksomheder sakker bagud

I Danmark er det hovedsageligt større virksomheder, som er trådt ind i Industri 4.0-æraen. Rapporten ’Winning the Industry 4.0 race’, der er baseret på interviews med 530 danske virksomheder, afdækker, at mindre virksomheder sakker agterud i Industri 4.0-kapløbet. De største barrierer i virksomhederne er mangel på især tre ting: viden, de rette kompetencer og risikovillig kapital.

Derfor foreslår man bl.a., at der skabes et dansk økosystem for Industri 4.0, som bliver bygget op gennem flere samarbejder, hvor virksomheder og universiteter deler og udvikler deres viden. Dette skal bl.a. ske i en række demonstrationscentre, som Innovationsfonden vil støtte etableringen af i løbet af 2017. Innovationsfondens direktør, Peter Høngaard Andersen, forventer, at universiteterne kommer til at spille en afgørende rolle her:

”Universiteterne spiller en væsentlig rolle i forhold til demonstrationscentrene, for de kan træde til med den nyeste viden om bl.a. teknologierne i Industri 4.0. En betydelig involvering fra universiteterne vil sikre centrenes langtidsperspektiv, så de hele tiden er på forkant med den nyeste viden. Desuden er det vores ambition, at centrene kommer til at spille en rolle i rekrutteringen af nye studerende. For de bliver hurtigere præsenteret for koblingen mellem det teoretiske og praktiske i de teknologier, der indgår i Industri 4.0, og det kan måske give nogle inspiration til at vælge en teknisk uddannelse,” siger Peter Høngaard Andersen.

Viden til samfundet

At indgå et tæt og værdiskabende samspil med det omgivende samfund er en central del af DTU’s mission, og prorektor Rasmus Larsen ser derfor DTU som en oplagt aktør, både når kendskabet til Industri 4.0 skal udbredes og implementeres i danske virksomheder, og når universitetet skal uddanne ingeniører med Industri 4.0-kompetencer:

”DTU er jo en national ressource, der leverer ingeniører, viden og innovation til de danske virksomheder. Det vil også sige, at vi fanger store teknologitrends som Industri 4.0 og sikrer, at de er til rådighed i det danske samfund. Som Danmarks største teknologiplatform har DTU et særligt ansvar for at levere relevant viden og med høj kvalitet. Når vi er internationalt orienteret, handler det også om, at vi trækker viden hjem til Danmark og bl.a. får den ind i vores uddannelser, så de ingeniører, der kommer ud i virksomhederne, er i stand til at lave fremtidens produktionssystemer og produkter,” siger Rasmus Larsen.

Download rapporten ’Winning the Industry 4.0 race’ her: kortlink.dk/q94p

Læs også

• Nu er 'Additive Manufactureing' det nye sort
• Syv ting, man kan 3D-printe
• Snart går hospitalssengen selv i bad
• Når maskiner bliver koblet med maskiner
• Lederens tre udfordringer
• Studerende og forskere i international robotkonkurrence