IT Camp for piger

IT-camp for piger på DTU: Tre dage med fokus på fremtidens teknologier, matematik og piger i IT

mandag 10 sep 18
|

Kontakt

Inge Li Gørtz
Professor
DTU Compute
45 25 36 73

I tre dage i efterårsferien, 15. – 17. oktober, inviterer DTU piger fra hele landets gymnasier til premieren på DTU’s IT-camp for piger. Det er matematik, når det er rigtig sjovt, og det er en unik chance for at lære mere om de IT-teknologier, der kommer til at forme fremtidens samfund.

Går du i gymnasiet, og kan du lide matematik? Og kunne du godt tænke dig se, hvordan man bruger matematik og logik i avanceret programmering. Den samme programmering, som styrer alt fra selvkørende biler til googles reklamebannere? Så er IT-camp for piger noget dig!

IT -camp for piger på DTU byder på tre sjove dage, hvor du lærer om IT, kunstig intelligens, programmering og meget mere. Vi sætter samtidig fokus på, hvorfor IT-verdenen i høj grad også er for piger, når du får mulighed for at møde kvindelige studerende og kvindelige erhvervsprofiler fra IT-verdenen.

Programmér dit eget spil og opdrag en social robot med matematik
Camp’en har fokus på at bruge matematik, programmering og logik til at løse problemer og få ting til at ske i den virkelige verden.

Som deltager kommer du f.eks. til at programmere dit eget spil, og vi inviterer dig indenfor i det matematiske univers, der styrer en social robot. Se hvordan man får den til at genkende mennesker, forstå tale, svare på spørgsmål og udføre opgaver.

Studerende og førende forskere
Du kommer til at møde studerende fra DTU, som brænder for deres fag og som følger dig gennem de tre dage. Men de har inviteret nogle af Danmarks førende IT-forskere og formidlere til at forklare og fortælle, om det de brænder for på en underholdende og oplysende måde.

Vi krydrer det hele med LEGO Mindstorms, Hjerneløb og masser af hyggelige fællesaktiviteter.

Læs mere om IT-camp for Piger på DTU og tilmeld dig på campens hjemmeside

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.