Et banebrydende forskningsprojekt med at estimere ansigtstræk baseret på DNA kan med tiden hjælpe patienter med mentale lidelser og medvirke til at opklare forbrydelser.
Jens Fagertun har altid været fascineret af at genkende ansigter. Nu er fascinationen blevet til et forskningsprojekt, som skal bruges til at forbedre såkaldte maskinlæringsalgoritmer, der gør det muligt at reproducere menneskets evne til at vurdere komplekse data på computeren. Forskningen er en del af Jens Fagertuns ph.d.-projekt, der netop er afsluttet .
”Visionen er at få en forståelse af, hvordan en person ser ud i ansigtet ud fra personens DNA. Indtil videre har vi vist, at det er muligt at forudsige flere komponenter i ansigtet ud fra genetiske data, og vi er nu i stand til at forudsige simple arketyper,” siger Jens Fagertun, der er postdoc på DTU Compute.
Grænser for hvad vi kan se
”Men det betyder ikke, at vi kan printe et billede ud af en gerningsmand. Til gengæld tror vi på, at det på et tidspunkt bliver muligt at gå fra DNA’et til en forståelse af, hvordan ansigtet ser ud. Men der er grænser for, hvad vi vil kunne se. Miljøet, du er vokset op i, betyder nemlig også noget for ansigtets form.”
Hvorfor har du valgt at kaste dig over ansigtsgenkendelse?
”Jeg begyndte på ph.d.en, fordi jeg var fascineret af ansigtsgenkendelse. Det er noget, vi alle bruger til at navigere rundt i vores daglige interaktion med andre mennesker – både på vores arbejdsplads og i vores fritid. Vi er til dels eksperter i at genkende ansigter. Derfor var det fascinerende at få en computer til at gøre det samme.”
Til gavn for læger og politi
Forskningen kan være med til at give læger på psykiatriske hospitaler et alternativt redskab til at identificere patienter med risiko for mentale lidelser ved hjælp af 3D-ansigtsskanninger. Dermed kan lægen, bl.a. ved hjælp af DNA-prøver i højere grad vurdere, hvor høj risiko patienten har for at udvikle mentallidelser som skizofreni.
Desuden kan forskningen muligvis hjælpe politiet med at blive hurtigere og bedre til at indskrænke antallet af mistænkte personer fra et gerningssted, hvor der er efterladt DNA-bevis. Målet er at bruge DNA-spor til at forudsige ansigtstræk, der skal danne grundlag for en fantomtegning.
Skal forske videre
Forskningsprojektet er et såkaldt ’proof-of-concept’-studie, hvor Jens Fagertun har arbejdet med DNA-prøver fra flere end 1.000 personer. Næste skridt er at få midler til at forske videre inden for ansigtsanalyse og genetik for at forbedre forståelsen og de statiske muligheder.
Ifølge Jens Fagertun vil man sandsynligvis komme til at bruge teknikken i løbet af de næste årtier:
”Det er svært at sige, hvilke perspektiver projektet har. Det kommer an på, hvor gode vi bliver i vores forudsigelser. Studierne øger vores viden om, hvilke dele af vores DNA, der har med ansigtet at gøre og hvilke gener på DNA’et, der relaterer til sygdomme og udviklingen af vores knogler. Det er fascinerende – også på globalt plan, da der kun ligger en håndfuld artikler om forståelsen mellem DNA og ansigter i litteraturen. På den måde er vores forskningsprojekt banebrydende.”