Ill. Colourbox

Ambitiøs uddannelse i Big Data styrker dansk erhvervsliv

fredag 23 maj 14

Kontakt

Bjarne Kjær Ersbøll
Professor, Sektionsleder
DTU Compute
45 25 34 13

Kontakt

Marianne Thellersen
Koncerndirektør for Innovation og Entrepreneurskab
45 25 10 08

Læs mere

Engelsk beskrivelse af det nye tværgående kandidatforløb Data Science/Big Data

Lancering af uddannelsesprofilen

Dato: 26. maj 2014, kl. 14-14.30

Sted: Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18, lokale Ambition TRE (stueetagen),

1787 København V

Program
  
14.00-14.10     Velkomst

Koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab Marianne Thellersen, DTU, 

14.10-14.20     Erhvervslivets behov for kompetencer på big data-området 

Branchedirektør Adam Lebech, DI ITEK

Nordisk Salgsdirektør for Business Analytics, Lars Guldberg Bang, IBM Danmark.

14.20-14.30  Spørgsmål


26. maj offentliggøres DTU´s nye mulighed for at specialisere sig inden for Data Science (Big Data), som vil være til gavn for både offentlige myndigheder og det private erhvervsliv og som vil tiltrække danske og udenlandske talenter. Specialiseringen er udviklet i tæt samarbejde med dansk erhvervsliv med fokus på tværfaglighed og virksomhedssamarbejde. 

DTU udbyder for første gang en uddannelsesprofil inden for Big Data, hvor de studerende opbygger tværfaglige kompetencer på tværs af hele Big Data-værdikæden (dataopsamling, datalagring, dataanalyse, visualisering, datasikkerhed og privacy og dataanvendelse). Profilen kan følges allerede fra efterårssemestret 2014.

DTU´s koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab Marianne Thellersen, udtaler:

”Som eliteuniversitet ser vi det som en vigtig opgave at imødekomme arbejdsmarkedets stigende efterspørgsel på dygtige, kandidater, som kan arbejde med Big Data og skabe værdi ud af det. Derfor er vi glade for, at vi i samarbejde med erhvervslivet kan præsentere en helt ny uddannelsesprofil for studerende, som ønsker at opbygge en stærk profil med Big Data som speciale på et højt internationalt niveau. Vi har meget store forventninger til, at de nye kandidater fra uddannelsen vil kunne skabe innovation og etablere nye forretningsområder, der i sidste ende vil give nye job i Danmark.”

Branchedirektør Adam Lebech fra Dansk Industri (DI ITEK) er glad for, at der nu vil blive uddannet flere Big Data-specialister:

”Blandt virksomhederne på IKT- og elektronikområdet ser vi en stigende tendens til datadrevet forretningsudvikling. Vi har sammen med et bredt udvalg af virksomheder lanceret fem anbefalinger til at komme i gang med Big Data. En af anbefalingerne bygger netop på behovet for at finde talenter, der har kompetencer til at arbejde med Big Data. Derfor er vi glade for, at DTU allerede i år går i gang med at uddanne kandidater med denne specialisering.”

DTU har udviklet uddannelsesprofilen i samarbejde med dansk erhvervsliv for at sikre uddannelsens kvalitet og relevans.

"Hos IBM har vi de seneste år konstateret en stor efterspørgsel på netop disse kompetencer hos vores kunder i både den private og offentlige sektor i Danmark."
Lars Guldberg Bang, Nordisk Salgsdirektør for Business Analytics, IBM Danmark.

”Vi er meget stolte over at have været en del af udviklingen af DTU’s nye Big Data-profil. Hos IBM har vi de seneste år konstateret en stor efterspørgsel på netop disse kompetencer hos vores kunder i både den private og offentlige sektor i Danmark. Derfor er vi helt overbeviste om, at den nye uddannelsesprofil bliver en succes, og vi glæder os til at følge de nye specialister på deres vej,” udtaler Lars Guldberg Bang, Nordisk Salgsdirektør for Business Analytics hos IBM Danmark.

De studerende kan tage uddannelsesspecialiseringen i Data Science via kandidatuddannelserne Computer Science and Engineering, Mathematical Modelling and Computation og Digital Media Engineering, Samlet medfører dette en flerfaglighed i kompetencer samt et bredt spektrum af studerende. Virksomhedssamarbejde er en integreret del af uddannelsesprofilen.

”Teknologi er nøglen til optimering af vores forretningsresultater.  Vi er en investeringstung gruppe, som bruger milliarder på opgraderinger, vedligeholdelse og brændstofforbrug. Bedre udnyttelse af teknologi kan have stor indflydelse på vores bundlinje.  Nye udviklinger i analytics, sensor-teknologier samt den bredbånds-IT infrastruktur, som nu dækker hele vores flåde, giver os mulighed for at forbedre beslutningsprocesser ud fra data. Vi ser store muligheder i at udvikle vores praksis ud fra tekniske/operationelle data inden for fx vedligeholdelse, indkøb og kontraktindgåelse med partnere og kunder.”  Udtaler Jasper Boessenkool, Head of Strategic R&D, Maersk Maritime Technology

"I Vestas arbejder vi dagligt med at skabe værdi fra meget store datamængder, blandt andet fra over 35.000 møller og vores supercomputer. I dag findes der ikke nogen målrettet uddannelse, der imødekommer de dataudfordringer, der er i vores dagligdag. Derfor hilser vi DTU´s uddannelsesprofil i Data Science velkommen og glæder os til at aftage fremtidige kandidater." udtaler Anders Rhod Gregersen, Chief Specialist,Plant Solutions, Vestas Wind Sytems A/S

For yderligere informationer kontakt:

Professor Bjarne Kjær Ersbøll, DTU Compute, bker@dtu.dk, 45 25 34 13

Koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab Marianne Thellersen, DTU, dje@adm.dtu.dk, 45 25 10 08

Branchedirektør Adam Lebech, DI ITEK, adle@di.dk, 33 77 33 44

Nordisk Salgsdirektør for Business Analytics Lars Guldberg Bang, IBM Danmark, lbang@dk.ibm.com


Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.