Udvikling af medicinsk udstyr til diagnose og behandling, samt indsamling, behandling, og analyse af data om biosignaler, kognitive processer, adfærd og sociale netværk er fokusområder i vores forskning inden for digital sundhedsteknologi. Vi har en ledende rolle i det strategiske partnerskab Copenhagen Center for Health Technology - CACHET, hvis strategiske mål er at styrke tværfaglig forskning og udvikling af personlig sundhedsteknologier, som understøtter en sund livsstil, aktiv aldring, og håndtering af kroniske lidelser.