Bugspytkirtlen hos mennesker med type 1 - diabetes (sukkersyge) har mistet evnen til at producere insulin.
Derfor skal de kontinuerligt indsprøjte insulin i kroppen. Insulinmængden skal nøje tilpasses mængden af kulhydrater i kosten, personens fysiske aktivitetsniveau, stressniveau og alkoholindtag for bare at nævne nogle faktorer.
Alvorlige følgesygdomme
Det er en meget vanskelig opgave, og som følge af unøjagtig insulindosering opstår en række alvorlige følgesygdomme for mennesker med diabetes.
Kunstig bugspytkirtel
En forskergruppe på DTU Compute, Hvidovre Hospital og virksomheden Medtronic har udviklet en kunstig bugspytkirtel, der kontinuerligt og automatisk doserer den rette mængde insulin. Hermed reduceres risikoen for følgesygdomme af diabetes, og mennesker med type 1-diabetes kan leve et næsten normalt liv.
Farlige medicinske forsøg undgås
Udviklingen af den kunstige bugspytkirtel kræver stort kendskab til matematisk modellering, statistik, scientific computing og datalogi.
Disse discipliner bruges til at udvikle en computermodel, der kan simulere glukose-metabolismen i mennesket for at undgå farlige medicinske forsøg. De bruges også til at beregne den nøjagtige insulindosering.
Denne dosering er resultatet af lynhurtige, komplicerede matematiske beregninger på en smartphone.