Colourbox

Forskere kigger ind i it-krystalkuglen

torsdag 26 mar 15
|

Kontakt

Jan Madsen
Institutdirektør, Professor
DTU Compute
45 25 37 51
Danske topforskere var sat i stævne, da innovationsnetværket for it, InfinIT, afholdt SummIT 2015 – et topmøde mellem it-forskning og it-erhvervet på Centralværkstedet i Aarhus den 18. marts. Temaet var it-forskning og fremtidens it-teknologier.

Og hvad får man når man kigger ind i it-krystalkuglen? Man får mobiltelefoner, der printer DNA, talende køleskabe, lysende planter, nye livsformer, data der kurerer cancer, klonede kæledyr, digital valuta og Big Data.

Edderkoppegeder  og lysende planter

Det er mindre end tyve år siden videnskaben for første gang havde held med at klone fåret Dolly, og siden da er det gået afsindigt stærkt:

– I dag kan vi bruge teknologien til at skabe DNA på kryds og tværs. For eksempel lever de såkaldte spidergoats i bedste velgående i Utah i USA. De er en klon mellem en edderkop og en ged og er et forsøg på at kopiere edderkoppens ekstremt stærke spind i en lidt større skala. De ligner geder, men edderkoppegedens mælk indeholder et ekstra protein, der kan udvindes til edderkoppespind, fortæller professor ved DTU Compute, Jan Madsen og fortsætter:

Det er også allerede muligt at tage DNA fra en ildflue og putte den i planter, så man kan få dem til at lyse. Det lyder vildt, men det er allerede gjort. Og hvad vildere er, så er det nu lykkedes forskere at skabe helt nye livsformer. Sidste år var der en forskergruppe, der eksperimenterede med de fire byggesten (nukleotider), vores DNA er bygget op af. De fandt to ekstra nukleotider, de kunne sætte ind i DNA’et og skabte derved en helt ny livsform, vi ikke har set før. Det kan virke ukendt og skræmmende med al den her slags forskning og teknologi, men jeg tror det kan også være nøglen til at kurere livstruende sygdomme, fx malaria eller cancer, slutter han.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.